InstallatørGruppen har gang i opkøbsaktiviteten for tiden.
I denne uge offentliggjorde de opkøbet af Alpha Electric, i sidste uge Deber Ventilation og to uger før det Erik Lytzen (der dog afventer myndighedsgodkendelse).
Nu foretager InstallatørGruppen endnu et opkøb i form af den midtjyske elinstallatør HAC EL, der består af 35 medarbejdere.
Dermed kommer InstallatørGruppen op på 42 virksomheder i Danmark.
InstallatørGruppen igen på opkøb – efterspørgslen fortsætter
– HAC EL er en virksomhed, der har opbygget tillid hos sine kunder gennem konsekvent kvalitet og omhu for at gøre tingene ordentligt, siger adm. direktør i InstallatørGruppen i Danmark, Peter Frandsen, og fortsætter:
– Det er en kultur, vi kender og respekterer, og det er præcis det, der gør dem til en stærk tilføjelse til InstallatørGruppen.
Plads til at vækste
HAC EL vil fortsat drive virksomheden selvstændigt under den nuværende ledelse med Claus Therkildsen, Hans Erfurt og Anders Moeslund Pedersen i spidsen – i overensstemmelse med InstallatørGruppens decentrale partnerskabsmodel.
XPartners opkøber endnu en dansk virksomhed
– Vi har brugt mange år på at opbygge noget, vi tror på, og det var vigtigt for os at finde en partner, der ser det samme, siger Claus Therkildsen og fortsætter:
– InstallatørGruppen giver os plads til at vækste på vores egne præmisser, og det er vigtigt.
HAC EL havde i 2025 en omsætning på 27 mio. kroner.
