Den 2.000 medarbejder store teknikinstallatør InstallatørGruppen er igen på opkøb.
Denne gang er det Slangerup-baserede Alpha Electric med 56 medarbejdere, der bliver del af InstallatørGruppen.
Dermed kommer InstallatørGruppen op på 41 virksomheder i Danmark.
InstallatørGruppen opkøber for 40. gang i Danmark
– Efterspørgslen efter dygtige installatører fortsætter med at vokse, siger adm. direktør i InstallatørGruppen i Danmark, Peter Frandsen, og fortsætter:
– Med Alpha Electric tilføjer vi et veletableret team med stærk faglig ekspertise og brede kompetencer, der vil styrke vores platform på Sjælland yderligere.
Får flere ressourcer
Alpha Electric vil fortsat drive virksomheden selvstændigt under den nuværende ledelse med Morten Vest Therp og Nicolai Beck Christensen i spidsen – i overensstemmelse med InstallatørGruppens decentraliserede partnerskabsmodel.
– Vi har altid troet på, at det bedste resultat opnås ved at forstå præcis, hvad kunden har brug for, siger Morten Vest Therp og fortsætter:
– Ved at blive en del af InstallatørGruppen får vi platformen til at fortsætte netop det, men med endnu flere ressourcer.
Fire opkøb på under et år: ”Vi bygger en landsdækkende rådgivervirksomhed”
Alpha Electric havde i 2025 en omsætning på 76 mio. kroner.
