Energikrisen på bagkant af krigen i Mellemøsten har allerede skabt røre i byggeriet og i samfundet.
Prisen stiger på benzin og fødevarer, men mindst lige så voldsomme ser stigninger ud i byggebranchen.
I et realistisk scenarie hvor olieprisen forbliver på en prisstigning på 40 procent siden krigens start, vil det koste branchen 1.452 millioner kroner i direkte effekt gennem leverandørkæden, ifølge Prognosecenteret.
Prisen er på nuværende tidspunkt allerede steget mere end det.
Men hvem skal de voksende regninger i branchen?
Seniorøkonom i Prognosecenter, Lasse Lundqvist, kalder det et kompleks spørgsmål, som altid varierer i det aktuelle marked.
Konflikt i Mellemøsten: Byggebranchen kan rammes hårdt
Dynamikken, der nu sættes i gang, er dog overordnet ret simpel:
Producenter og leverandører rammes først. De sender regningen videre til entreprenøren. Entreprenøren sender den så videre til bygherren, men kun hvis der er høj efterspørgsel, og markedet tillader det.
– Entreprenøren bærer faktisk aldrig den største del af regningen på noget tidspunkt. Men de bærer hele tiden en betydelig del af den, siger Lasse Lundqvist.
Den første dominobrik er væltet
Alle flittige børn, der har leget med dominobrikker, ved, at når den første vælter, går det stærkt.
I byggebranchen går det lidt sløvere, når leverandører først mærker prisstigninger.
Konflikt i Mellemøsten preller af på ingeniørbranchen
Efter krisen i 2022 gik der et år, så havde leverandøren sendt halvdelen af regningen over til entreprenøren, men de startede med at sende regningen videre drypvis, så snart krisen ramte, fortæller Lasse Lundqvist.
Det samme vil ske nu.
– Resultatet er, at regningen vandrer langsomt og punkterer entreprenørens dækningsgrad, siger Lasse Lundqvist.
Bygherre skal være betalingsvillige
Over tid tager bygherren en stadigt større del af regningen, da entreprenøren ikke kan sluge den.
Efter 9 måneder har bygherre overtaget 25 procent, efter 15 måneder 55 procent, efter to år 72 procent, fortæller Lasse Lundqvist.
– Andelen vokser, fordi kontrakter udløber og genforhandles, fordi tabsaversionens periode af goodwill hos kunderne slutter, og fordi producenternes strategiske tålmodighed har en grænse, siger han.
Byggeriet er normaliseret, men fisker du i det rigtige ”farvand”?
Det hele står og falder dog på, om bygherre vil betale en højere regning. Modsat entreprenør og leverandør kan de bare udskyde deres planlagte byggeprojekt, til priserne er bedre for dem.
– Så længe der er købere i kø, og der er et opsparet boligbehov efter flere års lave igangsætninger, bliver prisstigningen absorberet. Regningen ender der, indtil det ikke længere kan betale sig at bygge nyt, siger Lasse Lundqvist.
Det hele afhænger derfor af efterspørgslen. Hvis den er lav på grund af de stigende priser, opstår der tomme byggepladser og sure betingelser for branchen.
