TVT Group, som bl.a. arbejder med fjernvarme, biogas og energitunge industrier, har købt SEG.
Samarbejdet skal samle kompetencerne inden for teknisk design, produktion og installation for at reducere antallet af grænseflader for kunden.
BioCirc satser på CO2-fangst og økonomisk fremgang i 2026
SEG har gennem mange år arbejdet med energiteknisk design og udvikling af energisystemer, og med handlen styrkers koncernen sammenhængen mellem rådgivning og udførelse. Det fortæller Kristian Wind Hornstrup fra TVT:
– Vi oplever en stigende efterspørgsel på løsninger, hvor design og udførelse hænger tæt sammen. Med SEG får vi styrket vores tekniske kompetencer og kan i højere grad tage ansvar for hele værdikæden.
Håndverksgruppen runder milliardomsætning: “Vi er stadig kun i begyndelsen”
Med aftalen får TVT bedre mulighed for at løfte større og mere komplekse opgaver inden for blandt andet fjernvarme, biogas, e-fuels og energitung procesindustri.
– Vi bliver en stærkere samarbejdspartner. Det gælder både i forhold til de opgaver, vi kan byde ind på, og den måde, vi gennemfører dem på, siger Kristian Wind Hornstrup.
Nordic Wood Industries opkøber en del af HusCompagniet
Også hos SEG glæder man sig over samarbejdet:
– Vi har været stærke på design og energiteknologi, men har manglet den udførende del. Det har begrænset os i forhold til at tage større opgaver ind. Sammen med TVT får vi den kapacitet, vi har manglet, siger administrerende direktør i SEG, Morten Pipper, som i forbindelse med aftalen også indtræder i ejerkredsen i TVT Group.
– Vi kan levere mere samlede løsninger og tage et større ansvar. Det giver en bedre proces og et stærkere resultat, fortsætter han.
Danmarks højeste blokmurværk bidrager til lavere klimaaftryk i 121 boliger
Aftalen er samtidig en del af et generationsskifte i SEG, som gør det muligt for koncernen at bevare sin lokale forankring.
– Jeg har det rigtig godt med den model, der er fundet. Det har været vigtigt, at der fortsat er en stærk lokal forankring i Thy, og samtidig sikrer aftalen et glidende generationsskifte, siger Lars Toft-Hansen, der i 1987 startede SEG.
Opgraderer blåt naturcenter for 45 mio. kroner
TVT og SEG fortsætter som selvstændige selskaber under TVT Group, og medarbejderne fortsætter i SEG.
Efter sammenlægningen vil de to selskaber have omkring 50 ansatte.
