Realdata fra byggeprojekter er gransket af byggespecialister. Tallene viser, at nybyg bruger op mod dobbelt så meget varme.
Det får fjernvarmeselskaber, forskere, rådgivere og bygningsejere til at komme med en lang række opfordringer til at forbedre varmeforbruget i mange nybyggerier.
Data viser for eksempel også, at bygningerne ofte udnytter fjernvarmen dårligt og sender høje returtemperaturer på helt op til 60 °C tilbage i systemet.
– Som forsyningsselskab kan vi se udfordringen sort på hvidt i vores måledata, men i dag mangler vi et fælles sprog for, hvad ’god performance’ egentlig er i nybyggeri, siger Kristian Honoré, energiplanlægger, Hofor.
Nyt center skal sikre byggeriet mod fremtidens trusler
Undersøgelsen og ekspertpanelet er sat i verden af Digital Energy Hub og Hofor, som præsenterer den første og mest indlysende ændring, eksperterne er kommet frem til:
Danmark har behov for en frivillig benchmarkmodel, der bygger på faktisk varmeforbrug, udnyttelse af fjernvarmen og bygningernes tekniske drift, ifølge eksperterne.
– En frivillig benchmarkmodel baseret på realdata vil give en langt større transparens og gøre det lettere for både bygningsejere, rådgivere og forsyninger at arbejde i samme retning, siger Kristian Honoré.
Modellen skal fungere parallelt med energimærket og give bygningsejere og forsyninger et mere retvisende billede af bygningernes reelle performance.
Styrk datainfrastruktur og måledata
Næste skridt er at styrke datainfrastrukturen.
Det skal gøres på tværs af fjernvarmeselskaber og bygningstyper. Samtidig vil det hjælpe med en succesfuld implementering af det nye EU-direktiv (EBPD 2024/1275), der pålægger medlemslandene at renovere de mest energiforbrugende bygninger.
Hofor bygger hovedstadens største varmepumpe
– Med de nuværende teoretiske energimærker (Be18/Be26), som Danmark har valgt at bibeholde, vil vi desværre i høj grad komme til at renovere gode bygninger, og samtidig vil dårlige bygninger slippe for renoveringer. EU-direktivet åbner op for brug af data- og evidensbaserede metoder, siger Henrik Madsen, medlem af ekspertpanelet og professor, DTU.
Det kræver samtidig, at måledata styrkes. Det er blandt ved at bedre adgang til måledata, integration af flere typer målere, og udvidelser i BBR.
I første omgang anbefales det køre forsøget i et pilotprojekt.
Datagrundlag fra fjernevarme styrkes
Flere fjernvarmeselskaber tilkendegav under projektet, at de potentielt vil kunne stille data fra 20–50 nyere etagebyggerier til rådighed i et kommende pilotforløb – efter opfordring fra panelet.
Det skal ske i tæt dialog med kunderne, som også skal give tilladelse til deling af data.
Tilkendegivelserne peger på en stor vilje i branchen til at løfte udfordringen i fællesskab.
Hofor fortsætter klimainvesteringer i milliardklassen
– Det er første gang, vi har haft så mange aktører samlet om at analysere performance gap i nybyggeri ud fra faktiske driftsdata, siger Michael Sørensen, Head of Innovation i Center Denmark.
– Det betyder, at vi nu har så stærkt et grundlag for de næste skridt, at de foreslåede initiativer kan komme til at sætte rammerne for, hvordan Danmark fremover kan benchmarke energiydelsen i bygninger på et datadrevet og transparent grundlag.
