Det er nu bygge- og ejendomsbranchen skal gå i dialog med Københavns Kommune, hvis de vil have nye kontrakter i landets hovedstad.
Flere billige boliger har længe været mantraet i København. Men det har vist sig svært at flytte planerne fra skrivebordet og ud i byens virkelighed.
Ny situation for branchen
Men flere nyskabelser peger på, at nu sker det for alvor noget. Derfor skal bygge- og anlægsbranchen spidsen pennen, tænke kreativt og markere sig overfor kommunen.
Her er nogle af de skridt, der betyder, at Københavns boligmål er rykket tættere på:
Der er mellem kommunen og staten aftalt et tilskud på 20 % til at udvidede anlægsrammen for almene boliger. Samtidigt har kommunen anerkendt, at det vil føre til højere huslejer for de kommende almene beboere.
Regeringen har fået opbakning til at ændre planloven, så 25 % af de nye boliger i et lokalplanområde skal være ejerboliger. Et initiativ som Københavns Kommune med borgmester Line Barfod (Enh.) i spidsen vil udnytte fuldt ud.
Atomkraft er ikke længere en utænkelig energikilde i Danmark, men er byggeriet klar?
Men også på Københavns Rådhus er der taget initiativer, der vil udmønte sig i nyt boligbyggeri i denne valgperiode. Byens nye overborgmester Sisse Marie Welling (SF) har nedsat en taskforce, som skal skaffe flere billige boliger.
Der er ikke tale om det sædvanlige udvalgsarbejde, der afsluttes med en rapport. Tværtimod har byens nye overborgmester sat flere boliger øverst på sin politiske dagsorden og bedt samtlige toppolitikere på rådhuset om at kigge sig i kortene for at sikre, at arbejdet skrider frem.
Sisse Marie Welling ønsker mange typer nye boliger i København efter, at de private udlejningsboliger i årevis har præget udviklingen i byen. Ikke mindst andelsboliger og fleksible boliger har overborgmesterens interesse.
Slut med politiske drillerier
Rent politisk giver det også rygstød til de nye planer, at de flere billige boliger næppe giver anledning til politiske drillerier og forsinkelser. For alle partierne bag overborgmesteren har på valgnatten forpligtiget sig til at lægge kræfterne i for at skaffe boliger, som almindelige indkomster har råd til.
Der vil være et tæt samarbejde mellem overborgmesterens forvaltning, Økonomiforvaltningen, og Klima- Miljø- og Teknikforvaltningen, som ledes af Line Barfod i den kommende tid. De to store forvaltninger og deres politiske chefer har samme mål: At se byggekraner i København før næste kommunalvalg.
Et år med Trump og industrien står bomstærkt
For flere boliger vil både være en kæmpesejr for Sisse Marie Welling som byens nye politiske chef, men også for Line Barfod, som på grund af interne regler i hendes parti er i gang med sin sidste borgmesterperiode.
Branchen skal ofre lidt på bundlinjen
Men succesen kræver nye ideer og tanker ud af boksen. Ikke mindst bør udviklerne tænke sig godt om, før de budgetterer de nye projekter. For en for stor bundlinje vil være en alvorlig showstopper. De virksomheder, som tydeligvis er villige til at ofre lidt for at løses Københavns største problem vil stå godt, når udbuddene bliver til en realitet.
For kreativitet og imødekommenhed overfor de politiske intentioner på Københavns Rådhus er sammen med prisen det der afgør kampen.
Harpun eller fiskenet? Byggebranchen står over for strategisk vendepunkt i 2026
Så boliger, der ikke her og nu lever op til alle krav om f.eks. dagslys og størrelse, kan komme i spil. Det er derfor nu, at branchen skal frem med planerne, som tidligere blev afvist, men som i de kommende måneder kan være med til at skaffe de nødvendige boliger til København.
Krigen på rådhuset, om hvem, der kan kritisere hvem, er afløst af, hvem, der bedst kan bidrage til en løsning. Det er et helt afgørende paradigmeskifte, som vil smitte markant af på bygge og ejendomsbranchen.
