Proptech-virksomheden Upsite, der vha. AI hjælper ejendomsejere og -forvaltere med at optimere drift, vedligehold, energi og klimatilpasning, har fået ny adm. direktør.
Den nye direktør i virksomheden med fire ansatte hedder Anne Larsen og kommer fra en stilling som direktør for omsætningsoptimering hos Planday, der udvikler software til vagtplanlægning.
PropTech-startup tilfører ledelsen erfaring fra Nrep og Home.Earth
– Jeg brænder for at skabe løsninger, der sætter kunden i centrum og samtidig driver forretning og innovation fremad, siger Anne Larsen og fortsætter:
– Upsite har et enormt potentiale i et marked, hvor digitalisering og bæredygtighed smelter sammen – og jeg glæder mig til at føre virksomheden videre på den rejse.
Et vigtigt skiftepunkt
Stifter af Upsite, Søren Schødt, har indtil nu varetaget rollen som adm. direktør, men overlader altså den daglige ledelse til Anne Larsen.
PropTech-selskab får millioner til ny strategi
– At lede en virksomhed kræver mange prioriteringer, og med Anne ombord får vi en erfaren og handlekraftig leder, der kan accelerere Upsites kommercielle udvikling, siger Søren Schødt og fortsætter:
– Upsite står ved et vigtigt skiftepunkt. Vi har produktet, kunderne og timingen. Med Anne ved roret sætter vi fuld kraft på vækst og international skalering.
