40 af landets kommuner har nu en arkitekturpolitik, og den kan være et helt centralt styringsredskab ift. udfordringer som eksplosiv byggeaktivitet, akutte krav til klimasikring og et øget fokus på bevaring af kulturarv og identitet, ligesom mange byer kæmper med bosætning og med at holde liv i deres bymidter.
Det mener direktør i Arkitektforeningen, Lars Autrup:
– Udviklingen er i høj grad styret af økonomi, men uden en kommunal arkitekturpolitik risikerer kommunerne, at tilfældige projekter og kortsigtet planlægning får lov at definere helheden.
Hvad er arkitektur? Kommune vil skabe et fælles sprog for at sikre de bedste beslutninger
– Her kan arkitekturpolitikken noget særligt, fordi den både har fokus på principper for en sammenhængende udvikling og kvalitet i det, som bygges – og ikke mindst til at få greb om de typiske udfordringer, kommunerne står med, tilføjer han.
Fælles grundlag for dialogen
Arkitektforeningen har netop foretaget en evaluering af de kommunale arkitekturpolitikker ifm. projektet ”Højere kvalitet i arkitekturpolitikken 2.0”, som er støttet af den filantropiske forening Realdania.
Evalueringen peger på, at en kommunal arkitekturpolitik har stor værdi som et fælles grundlag for dialogen mellem politikere, planlæggere og borgere.
F.eks. er politikken i Odense omsat til en bygherreguide, som sikrer, at projekter vurderes ift. kommunens politiske mål og kvalitetskrav. Arkitekturpolitikken hjælper også planlæggere og politikere til at tage en dialog om de svære beslutninger og ambitioner i byudviklingen.
CEO i Link Arkitektur bliver koncerndirektør for 650 arkitekter
Både lokalpolitikere og planchefer peger også på bevaring af kulturmiljøer og kulturarv som et af de områder, hvor en arkitekturpolitik gør størst forskel. Samtidig spiller den en central rolle i arbejdet med bæredygtighed og borgerinddragelse, og i at sikre kvaliteten og sammenhæng i det byggede miljø.
Et eksempel er Thisted Kommune, hvor kommunen – selvom den ikke formelt har vedtaget arkitekturpolitik – arbejder aktivt med arkitekturpolitiske greb gennem andre politikker og planer. Her har de blandt andet fokus på at gøre bymidten attraktiv og levende med respekt for byens identitet og historie.
Store teams kæmper om Verdensarvscenter ved kendt domkirke
I Kolding er inspirationen til kommunens nye arkitekturpolitik kommet fra ekspertgruppen for national arkitekturpolitik.
I foråret offentliggjorde ekspertgruppen otte dogmer for fremtidens arkitektur, som tager udgangspunkt i devisen “bevar eller forklar”, hvor det handler om at se potentialet i det eksisterende, omforme bygninger og give dem nye formål, så man både værner om Koldings identitet og skaber rammer for fremtidens liv.
Arkitektforeningen er på vej med opdaterede udgaver af de to vejledninger ”Kommunal arkitekturpolitik – Hvorfor?” og ”Kommunal arkitekturpolitik – Hvordan?”.
