DTU har i dag fremlagt en analyse af landets udfordringer, som viser, at fremtidens stormfloder kan koste Danmark mellem 211 til 282 milliarder i nutidskroner hen over de næste 100 år, hvis ikke der investeres massivt i klimatilpasning allerede nu.
Det har fået bl.a. fået KL til at opfordre regeringen til at bruge tallene som afsæt til at sætte tempo under arbejdet med at skabe en national plan for klimatilpasning i Danmark.
En ny måling fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, viser dog, at markedet er klar til at levere løsningerne – de venter bare på, at der bliver givet grønt lys fra de offentlige bygherrer; staten og i høj grad kommunerne.
Adm. direktør Henrik Garver fortæller, at man i FRI ser en udpræget tendens blandt medlemsvirksomheder til, at de er forberedt på at omstille sig til at arbejde målrettet med klimasikring:
Klimatilpasning og strandø: Overvejer 285 mio. kroners fremtid for Rungsted Havn
92 % af dem melder, at de ville kunne øge indsatsen på området med op til 10 % i løbet af de næste seks måneder. Og næsten halvdelen ville kunne øge med op til 20 % – og det er vel at mærke oven i de projekter, de i forvejen har, der ligger inden for klimatilpasning:
– Der er altså ingen grund til at tøve med de projekter, hvor finansieringen allerede er på plads. Løsningerne er klar til at blive leveret. Vi repræsenterer naturligvis kun rådgiversiden, men det er den første del af værdikæden, når det kommer til klimatilpasningsløsningerne.
– Og vores medlemsvirksomheder har i forvejen ordrebøgerne godt fyldt med opgaver inden for miljøsektoren – som er der, vi indregner de ”bløde” kystsikringsopgaver – og anlægssektoren, hvor vi indregner de ”hårde” kystsikringsprojekter. Så der er ikke noget, der indikerer, at de næste led i værdikæden heller ikke skulle kunne følge med.
Et stærkt underfinansieret område
Ifølge Henrik Garver er udfordringen primært finansieringsudfordringerne.
Mange kommuner har ikke pengene, og dem, der har, bliver bremset af anlægsloftet, for hvor mange penge kommunerne må bruge, siger han:
– Klimasikring og derunder kystsikring er et stærkt underfinansieret område. Kystpuljen, som kommunerne kan søge, er i øjeblikket på 82 mio. kroner om året. De 11 kystsikringsprojekter, der for tiden er i gang, er projekteret til at koste omkring en milliard. Puljen er reduceret fra 150 mio. i 2024 til 80 mio. kr. i 2025. Det er den helt forkerte vej. Med næsten 9.000 km kystlinje i Danmark er der brug for et meget højere gear.
60 milliarder til håndtering af regnvand de næste 75 år
Han fortsætter:
– Det hjælper så heller ikke, at de kommuner, der faktisk har finansieringen klar, ikke altid kan få lov til at bruge pengene, fordi kystsikringsprojekter går ind under anlægsloftet, der dermed pålægger kommunerne at prioritere mellem kystsikring eller eksempelvis nye skoler. Eller bare at vente, hvilket, vi jo ved, kun kommer til at koste endnu flere penge, når skaderne kommer og skal udbedres.
Staten bør tage et større ansvar
Endelig er der flere kommuner, der tøver, fordi man stadig afventer den nationale klimatilpasningplan 2.0, fordi de håber på, at der med den følger nogle af de nødvendige penge. Men også fordi den plan bør give et bedre overblik over, hvem der løser hvilke opgaver – vandet flyder også over kommunegrænser. Derfor er det ifølge
Henrik Garver håber derfor ikke, at den længe ventede nationale klimatilpasningplan 2.0 ikke lader vente på sig meget længere:
– Det er oplagt, at staten bør tage et større ansvar på det her område. Både for at få den næste nationale klimatilpasningsplan og dens fornødne finansiering på plads, men måske også ved at tage mere styring af arbejdet med klimatilpasning og kystsikring. Det har vi set blive gjort med stor succes i Holland.
– Det er i hvert fald tydeligt, at problematikken bør løftes fra at være fortrinsvis et kommunalt anliggende, til også at blive et nationalt fokusområde, siger han.
