Boliger, børnehave og biodiversitet – kommune bygger sig større og stærkere

I Søkvarteret opfører projektudviklerkoncernen FB Gruppen og styringsentreprenøren Ingcon 97 nye almene lejeboliger for DFB og Domea samt en daginstitution for Høje-Taastrup Kommune.
Rejsegilde for ’Havtorn’, der består af 97 almene boliger og en integreret daginstitution med fem børnehavegrupper og fem vuggestuegrupper.

I sidste uge var der rejsegilde for ’Havtorn’ i Søkvarteret i Høje-Taastrup Kommune.

Byggeriet består af 97 almene 2-, 3.- og 4-værelses lejelejligheder, som projektudviklerkoncernen FB Gruppen og styringsentreprenøren Ingcon opfører for Danske Funktionærers Boligselskab og Domea.

Herudover består Havtorn-byggeriet af en integreret daginstitution med fem børnehavegrupper og fem vuggestuegrupper, som Høje-Taastrup Kommune har bestilt.

Lokal kernevelfærd og fællesskaber

Det 8.500 m2 store byggeri rummer 42 styk 2-værelses boliger, 25 styk 3-værelses boliger og 40 styk 4-værelses boliger til seniorer og familier. Boliger, der ifølge Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (C), er hårdt brug for:

– Ligesom der er et klart mål for hver opgave, I løser inden for jeres fag, er væksten i Høje-Taastrup Kommune også en del af en sammentømret plan med et klart formål: Vi bygger os stærkere og større, lød det fra borgmesteren i talen til håndværkerne.

Læs også

95 nye boliger bliver startskuddet til Frederiksbros etape B

Han tilføjede:

– Her i Nærheden og Søkvarteret skaber vi plads til de mange nye borgere, som har valgt at bo i vores attraktive kommune. Og med byggerier som Havtorn skaber I med jeres evner og kompetencer de fysiske rammer for vores lokale kernevelfærd og fællesskaber.

Dyreliv og børns nysgerrighed på naturen

Daginstitutionen er der gjort særlige tanker om, og på den store, grønne legeplads bliver der sat stærekasser op sammen med insekthoteller, som både understøtter det lokale dyreliv og pirre børnenes nysgerrighed på naturen.

Læs også

48 nye almene boliger på vej i Nyborg

– Kommunen har et ønske om, at børnene fra de yngste år får mulighed for læring om naturen. Ud over indretningen af legepladsen understøttes naturoplevelsen af materialevalget både udvendigt, hvor facaderne er en palet af naturmaterialer og indvendigt, hvor naturlige farver og træ afspejler sig i interiøret, fortæller arkitekt Nina Clement fra Act Architects, der har designet Havtorn og fortsatte:

– Ift. boligerne i byggeriet er arbejdet med lyse, naturfarvede tegl på en måde, så det skaber en differentiering mellem seniorboligerne og familieboligerne, forklarer hun.

Byggeriet forventes at være klar til indflytning og ibrugtagning ultimo 2025.

Relateret indhold