Her midt i februar er foreløbig cirka 40 projekter indstillet til Renover prisen og Specialprisen 2018, som uddeles ved en ceremoni til august. Men det tal forventes at stige markant i løbet af de sidste to uger inden fristen for indstilling til prisen stopper 1. marts. Sidste år nåede man i alt 200 indstillinger og i 2016 var tallet 179.
Uanset om du er helt almindelig borger, arkitekt, ingeniør, håndværker eller bygherre, kan du indstille dit bud på, hvem der skal vinde prisen. Alle typer bygningsrenovering kan indstilles, lyder det fra Realdania og Grundejernes Investeringsfond, der er de to parter bag prisen.
Du kan indstille et projekt her.
Projekter, der blev indstillet til Renoverprisen eller Jubilæumsprisen sidste år, kan indstilles igen i år.
Uddeles til august
Et normeringsudvalg vil i løbet af forårsmånederne vurdere samtlige indstillinger og nominere en håndfuld til Renover prisen.
Nomineringerne offentliggøres den 18. juni, og herefter stemmer et valgkollegium bestående af et bredt udvalg af personer fra byggebranchen om, hvilket projekt, der skal vinde prisen. Vinderprojektet offentliggøres, og prisen uddeles ved en prisfest til august 2017.
Se mere om Renoverprisen her.