EPS er ikke bare EPS

Byggeriet oplever i øjeblikket leveringsvanskeligheder fra danske producenter af EPS-isolering, men tjek lige en ekstra gang, når klimaskærmen bestilles i udlandet.

Ekspanderet polystyren er et effektivt og hyppigt anvendtisoleringsmateriale, som i byggeriet kan anvendes til hele konstruktionens klimaskærm. Men EPS er ikke bare EPS.

Med dagens hektiske byggeaktivitet og tilsvarende mangel på netop EPS, fristes man nemt til at vælge materiale fra en producent, som ikke er medlem af EPS-branchen – en del af Plastindustrien, og så bør man være opmærksom flere forhold.

Ellers risikeres, at EPS-isoleringen ikke lever op til de standarder og kvalitetskrav, som er gældende for det danske marked. Det kan resultere i skader på konstruktionen, som udvikler sig over tid.

EPS-branchen og Danske Byggecentre har i den forbindelse udarbejdet en vejledning om valg af isoleringsmateriale.

Vær opmærksom på leverandøransvar

Det er væsentligt at sikre sig, at såfremt der benyttes EPS fra forskellige producenter, at materialet lever op til samme materialekrav for alle involverede EPS-producenter. Eksempelvis har alle danske EPS-producenter, som er medlem af EPS-branchen, forpligtet sig til Danske Byggecentres udvidede ansvarsperiode.

Vær opmærksom på leveranceklausulens betingelser

Det skal sikres, at den leverede EPS lever op til de krav, som er beskrevet i opgave/projektbeskrivelsen. Såfremt der skiftes materialeegenskaber eller på anden vis fraviger de krav, som er stillet til materialet, kan det påvirke konstruktionen.

Kontroller ydeevnedeklarering

Det er praksis i Danmark at benytte standarden DS/EN 13163, når der deklareres varer. Det betyder, at der deklareres efter 10 procent deformation. Såfremt der anvendes en anden standard end denne, kan man ikke være sikker på, materialet har den sædvanlige trykstyrke.

Kontroller sikkerhedsdatabladet

Det gælder om at være opmærksom på indholdet af ulovlige stoffer omfattet af REACH. EPS fra danske producenter indeholder ikke stoffer, som skal deklareres. Så ved udenlandsk EPS skal man også notere sig, om der er en EPD.

Læs eventuelt om flere tip til at skaffe sig EPS, der lever op til alle standarder på Danske Byggecentres hjemmeside.

Relateret indhold