Byggeri’16 godt i gang

Tirsdag formiddag åbnede Byggerimessen i Fredericia, hvor arrangørerne forventer 30.000 gæster over de kommende fire dage.
Mere end 300 udstillere er på plads på Byggeri'16. Foto: Torben Jastram.
Mere end 300 udstillere er på plads på Byggeri'16. Foto: Torben Jastram.

Præcis kl. 9.30 åbnede indgangen til Messe C i Fredericia og de første gæster begyndte at strømme til Byggeri’16 – fire dages messe for håndværk, værktøj og byggematerialer.

Inden da havde arrangørerne budt udstillerne velkomne ved en åbningsceremoni. Og med placeringen af messen her i starten af marts er der håb om, at foråret for alvor er på vej i branchen.

Beskæftigelsen i byggeriet er på vej frem, men vi mangler stadig et stykke vej, før vi for alvor er inde i opsvinget.

Adm. direktør Palle Thomsen Danske Byggecentre

– Beskæftigelsen i byggeriet er på vej frem, men vi mangler stadig et stykke vej, før vi for alvor er inde i opsvinget. Vi har blandt andet brug for mere vækst i boligbyggeriet. Jeg håber, at politikerne vælger nogle tiltag, som kan danne rammerne for at væksten kommer til branchen, sagde administrerende direktør Palle Thomsen, Danske Byggecentre.

Godt udgangspunkt

Direktøren for Danske Ark, Lene Espersen, foretog derefter den officielle bning af messen.

– Vi har et godt udgangspunkt i Danmark. Det offentlige sørger for at hæve kravene til bygningsreglementet, så det bliver naturligt at agere både økonomisk og menneskeligt bæredygtigt. Derfor skal i som branche vedblive med at investere i innovation, så vi kan bevare forspringet. Desuden skaber det gode eksportmuligheder, sagde hun.

Efter de to lidt formelle åbningstaler tog komikeren Thomas Varberg over. Han sørgede på få minutter for at få stemningen på et mere lummert – men tilpas afmålt – niveau, hvor de fleste håndværkere kunne være med.

Byggeri’16 varer frem til fredag eftermiddag, og de godt 300 udstillere kan forvente op mod 30.000 besøgende på deres stande i løbet af de fire dage.

Messen er et udsillingsvindue for branchen. Foto: Torben Jastram.
Messen er et udsillingsvindue for branchen. Foto: Torben Jastram.
Masser af værktøj og materialer vises frem. Foto: Torben Jastram.
Masser af værktøj og materialer vises frem. Foto: Torben Jastram.
Der var kø ved indgangen, da Byggeri'16 åbnede kl. 9.30. Foto: Torben Jastram.
Der var kø ved indgangen, da Byggeri’16 åbnede kl. 9.30. Foto: Torben Jastram.

Relateret indhold