Som et led i en omstrukturering, der skal sikre, at Triplan International står stærkt i en tid med øget konkurrence og skiftende forbrugerpræferencer i byggebranchen, er Henrik Finsen udpeget som ny CEO.
I de seneste 18 måneder har han været medlem af Triplan Internationals bestyrelse og kommer fra en stilling som adm. direktør for AL-KO Ginge, hvor han har været de sidste otte år.
Pihl Koncernens direktør: ”Et tilfredsstillende resultat består ikke kun af økonomi”
Tidligere har Henrik Finsen også været divisionsdirektør i både Husqvarna Group og Flügger Group, og med sin mangeårige erfaring inden for byggebranchen bliver det hans opgave – sammen med det øvrige team – at realisere Triplan International vækstplan 2030 med fokus på bæredygtighed.
CEO bliver koncerndirektør
Ledelsesændringen, der træder i kraft den 1. oktober 2024, betyder samtidig, at Klaus Groth Larsen, der hidtil har været CEO for Triplan International, fortsætter som koncerndirektør med ansvar for produktion, forretningsudvikling og opkøb.
Resultatorienterede Rasmus Untidt er ny CEO i MT Højgaard Holding
Gennem de seneste tolv år har han været en central figur i udviklingen af virksomheden og dens vækst. Klaus Groth Larsen fortsætter som hovedaktionær i koncernen.
Alle Triplans vægge bliver produceret i Danmark og kan ses i over 40 lande. På verdensplan har virksomheden leveret over 15 millioner m2 vægge.