Står det til regeringen, så skal danskerne i de store byer blandes mere sammen på tværs af indkomst, og det skal ske ved at sikre, at boligtyperne også bliver blandet sammen. Regeringen lægger derfor op til en ændring af planloven, så den enkelte kommune fremover vil kunne kræve, at 25 procent af et boligbyggeri udlægges til almene boliger, og det nye i denne forbindelse er, at dette også vil omfatte byggeri på privatejede grunde.
Aarhus Kommune har tidligere krævet almene boliger i byggerier på grunde, som kommunen havde råderet over. At byrådet fremover kan kræve almene boliger i fuldt private boligbyggerier deler nu byrådet.
– Det er i den grad fornuftigt, at vi kan sikre, at der er boliger, som alle mennesker kan betale, siger rådmand i Aarhus, Kristian Würtz (S) til DR, mens der lyder kritiske røster fra den anden side af byrådssalen:
– Jeg synes ikke om, at kommunerne kan bestemme, hvordan investorer, der har ejendomsretten over en grund, skal udvikle den i forhold til almemnytitige formål, siger Bünyamin Simsek, der er rådmand for Venstre.
2800 almene boliger i København
Der foreligger ikke vurderinger af, hvad en ændret planlov kan betyde i Aarhus, men for Københavns vedkommende vurderer Miljøministeriet, at forslaget vil betyde 2800 nye almene boliger frem mod 2025, hvis kommunen vælger at udlægge tyve procent af alt boligbyggeri til almene boliger.
Modellen skal til en start fungere som en forsøgsordning i ti år, og i dette tidsrum vurderes den at ville finde anvendelse i de københavnske omegnskommuner samt i de største provinsbyer, mens betydningen vil være begrænset i resten af landet.
