Ny direktør for fusioner og opkøb: Skal sikre fortsat vækst i Ahlsell Danmark

Jurist Anders Krabbe får ny rolle som M&A-direktør i Ahlsell Danmark, hvor han skal undersøge potentielle opkøbsmuligheder og fusioner.
Anders Krabbe
Ud over fokus på organisk vækst har Ahlsell Danmark en strategi om at skabe vækst gennem fusioner og opkøb i hele landet. Det skal Anders Krabbe i sin nye rolle som M&A-direktør stå i spidsen for. Foto: Lars Horn

I 2023 købte Ahlsell Danmark både KJV A/S, der blandt andet sælger skærende værktøjer, og Bacher Work Wear, som sælger arbejdstøj og sikkerhedssko. I 2024 var det virksomhederne Herning Industri Lager og KS Værktøj, der blev opkøbt.

Denne gode stime af opkøb skal gerne fortsætte under Anders Krabbe, der er udnævnt til ny M&A-direktør. Dermed får han ansvaret for virksomhedens ambitiøse opkøbsstrategi.

Læs også

Opkøb godkendt: Roslev Trælasthandel under Davidsens vinger

Og det er en mand, med erfaringerne i orden, der tiltræder den nye stilling: Anders Krabbe kommer fra en intern stilling som Head of Legal & Compliance, hvor han de senere år har været dybt involveret i virksomhedens arbejde med opkøb. Her har han bl.a. bidraget med sin juridiske ekspertise i de komplekse opkøbsprocesser.

Kender forretningen indgående

Anders Krabbe er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet. Han kom til Sanistål som Legal Advisor i 2017, hvor han i 2021 blev Head of Legal. Som juridisk chef var han bl.a. involveret i salget og afnoteringen af Sanistål i 2022/2023. Siden 2023 har han været Head of Legal & Compliance i Ahlsell Danmark.

Adm. dir. Claudio Christensen siger:

Læs også

Hun skal bringe byggekræfter ind i Lemvigh-Müllers chefgruppe

– Anders Krabbe kender vores forretning indgående, han har dyb forståelse for de brancher, vi opererer i, stærk juridisk ekspertise og solid erfaring med opkøb, som er helt centralt for vores udvikling. Jeg er meget glad for, at han har sagt ja til at drive vores ambitiøse M&A-agenda fremad og derigennem skabe fortsat vækst og værdi for vores kunder og leverandører.

Relateret indhold