I sommeren 2026 lukkede Bagsværd Kostskole og Gymnasium sin kostafdeling på ejendommen Haraldsgave ved Bagsværd Sø.
Nu har SquareMeter indgået en betinget aftale med kostskolen om at købe det 39.575 m2 store grundareal for at omdanne det til et nyt boligområde med lejligheder og rækkehuse.
MT Højgaard byggede til en ukendt lejer – nu får 70 år gammel ejendom ny rolle
Udviklingen af området skal bidrage med attraktive familieboliger til lokalområdet, der de seneste år har oplevet stor efterspørgsel.
Projektet kræver, at der vedtages en ny lokalplan, og i så fald er PensionDanmark klar til at bidrage med kompetencer og erfaring.
Jagten på hovedstadens bedste arkitektur går ind
– Området har en central og historisk placering i lokalmiljøet, og vi glæder os over samarbejdet med SquareMeter, der har skabt et velovervejet projekt, som kombinerer bevaring og udvikling med respekt for arkitektur, lokalmiljø og den frie adgang til naturen, siger Torben Modvig, direktør for Ejendomme i PensionDanmark, og fortsætter:
– Hvis der er politisk opbakning til at skabe boliger på området, er vi klar til at bidrage til nye attraktive hjem til Bagsværd, som kan forrente vores medlemmers pensionsopsparinger.

Projektforslaget, som er tegnet af Over Byen Arkitekter, rummer 54 ejerboliger fordelt på 44 rækkehuse og 10 lejligheder i ejendommen Haraldsgave, beliggende på Skovalléen 30-32 samt Slotsparken 58 ved Bagsværd Sø.
Boligerne opføres ved, at nogle af de eksisterende bygninger omdannes til lejligheder, mens andre rives ned.
Aarsleff sikrer sig flere år i Københavns Lufthavn
Grunden, som siden 1949 har været ejet af Bagsværd Kostskole, ligger ved Bagsværd Sø midt imellem både natur og byliv.
Med projektet skal området, der i dag er privat, være åbent for naboer og besøgende, så der sikres offentlig adgang til naturen ved Bagsværd Sø.
Ny direktør for Fælledby efter byggeskandaler
– Vi er meget bevidste om, at området har en helt særlig betydning for Bagsværd, og derfor har vi også udviklet et projekt, som respekterer både traditionen og området. Det betyder, at vi både renoverer de ældste bygninger i området, etablerer nye boliger og sørger for nye naturområder, som vil være åbne for alle, siger Nicolai Irminger Axholm, udviklingsdirektør i SquareMeter.
Derfor er projektet også udtænkt arkitektonisk i tråd med den eksisterende stil på ejendommen, hvis historie går mere end 100 år tilbage.
