Senest 1. april tiltræder Torben Fabrin som ny Chief Information Officer (CIO) i Stark Group. Her skal han stå i spidsen for byggecenterkoncernens digitale transformation.
Med sig har han en betydelig erfaring som leder og CIO, herunder en stærk track record i at lede digitale, forretningsdrevne transformationer og opbygge højtydende teams.

Ny direktør for Loxams moduler får ansvar for nyt forretningsområde
Han er uddannet cand.scient. i datalogi fra Aalborg Universitet og kommer senest fra en stilling som Senior Vice President (SVP) og CIO hos Arla Foods. Her blev han opsagt i januar efter godt 14 år som it-direktør.
Tidligere har han bl.a. arbejdet syv år i revisionsfirmaet Deloitte – heraf seks år som it-direktør – samt i konsulentbranchen.
Overtager ‘et fantastisk team’
Group CFO, Thomas Ahle siger:
– I Arla har Torben drevet en digital transformation, der ligner den, vi har påbegyndt. Han er højt anerkendt for at drive forretningsdrevne strategier og planer, for at levere solide løsninger hånd i hånd med forretningen og for en stærk ledelse, der fremmer teamengagement og et miljø, hvor talenter kan udfolde sig. Jeg ser frem til at arbejde sammen med Torben om det betydelige digitale transformationsprogram, som vi nu er et par år inde i.

Byggecenter i træ skal inspirere til grønnere byggeri
Torben Fabrin afløser Pernille Geneser, der blev ansat som CIO i 2019.
– Pernille forlader Stark Group efter at have etableret et fantastisk team, igangsat vores digitale transformationsprogram og leveret de første resultater. Jeg er taknemmelig for hendes store bidrag og for at have fremmet vores digitale kapaciteter til den nuværende tilstand, siger Thomas Ahle.