En henvendelse fra Tekniq til erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) om den nye elsikkerhedslov har afstedkommet en række spørgsmål fra forskellige folketingspolitikere, der blandt andet vil vide, om de nye regler indebærer dårligere sikkerhedsniveau end i dag.
Ministeren understreger blandt andet, at det nuværende sikkerhedsniveau bibeholdes, og at den udførende virksomhed fremadrettet kan vælge enten at følge en gældende europæisk eller international standard eller at udføre arbejdet efter en alternativ løsning, som opfylder lovens krav til sikkerhed:
Det er en forudsætning, at moderniseringen sker uden at gå på kompromis med det grundlæggende tekniske sikkerhedsniveau.
Henrik Sass Larsen Erhvervs- og vækstminister
– Det er en forudsætning, at moderniseringen sker uden at gå på kompromis med det grundlæggende tekniske sikkerhedsniveau, som defineres i bekendtgørelsesform, og som skal efterleves, uanset hvordan et anlæg, en installation eller materiel udformes, fortsætter Henrik Sass Larsen.
Særregler videreføres
Han slår samtidig fast, at danske særregler vil blive videreført, hvis de fortsat har en sikkerhedsmæssig betydning:
– I de tilfælde vil de indgå i nye bekendtgørelser og vil desuden blive anmeldt som særlige danske bestemmelser i de relevante internationale og europæiske standarder. Som eksempel på en dansk særregel, som videreføres, kan næves kravet til, at boligstikkontakter skal beskyttes med en fejlstrømsafbryder (HPFI-afbryder). Dette er et krav ved alle nye installationer, og baggrunden er, at det danske elforsyningssystem adskiller sig fra de fleste andre lande.
Samtidig peger han på, at en række særregler vil være overflødige, fordi tilsvarende sikkerhedsmæssige retningslinjer indgår i de europæiske eller internationale standarder. Disse særregler vil ikke blive videreført.
Adskiller sig ikke
Ministeren har ikke ønsket at imødekomme forslag fra Det Tekniske Sikkerhedsråd og Tekniq om i stedet at have bindende standarder som udgangspunkt kombineret med en dispensationsmulighed. Det forklarer Henrik Sass Larsen med, at forslaget om bindende standarder kombineret med en mulighed for dispensation ikke adskiller sig væsentligt fra de nuværende bekendtgørelser på stærkstrømsområdet:
– Mange af disse har udgangspunkt i standarder, der er oversat til dansk og implementeret i bekendtgørelsesform. I en række tilfælde er de standarder, som danner grundlag for bekendtgørelserne, ikke længere gældende. En dispensationsmulighed ville kunne give den projekterende eller udførende installatør adgang til at afvige fra bekendtgørelser, der er fastlåst til ældre udgaver af standarderne. Dette vil dog betyde en ekstra administrativ proces, både for den ansøgende og for Sikkerhedsstyrelsen, der skal behandle ansøgningen, slutter ministeren.