Installatørerne er mest positive

El- og vvs-virksomhederne ser lyst på fremtiden - både når det gælder omsætning og beskæftigelse.
El- og vvs-virksomhederne er klart mest positive, når det gælder forventningerne til fremtiden. Pressefoto.
El- og vvs-virksomhederne er klart mest positive, når det gælder forventningerne til fremtiden. Pressefoto.

De danske el- og vvs-virksomhederne havde i oktober 2016 de mest positive forventninger af alle byggeriets brancher, når det gjaldt den fremtidige udvikling i omsætning og beskæftigelse de kommende tre måneder. Det viser nye tal for byggeriets konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik.

De positive forventninger kan også aflæses i installatørernes ordrebøger. I oktober 2016 havde el- og vvs-virksomhederne i gennemsnit en ordrebeholdning på henholdsvis 5,3 og 5,2 måneder. Det er en stigning på knap en måned for begge brancher i forhold til oktober 2015.

De positive forventninger er et udtryk for, at installationsbranchen er inde i en god udvikling med en pæn aktivitetsvækst.

Rasmus Larsen Økonomisk konsulent, Tekniq

– De positive forventninger er et udtryk for, at installationsbranchen er inde i en god udvikling med en pæn aktivitetsvækst. Samtidig er branchen mindre påvirket af, at vinteren nærmer sig end andre dele af byggeriet, siger økonomisk konsulent i Tekniq, Rasmus Larsen, og fortsætter:

– Derudover så bidrager den grønne omstilling i form af energieffektivisering og automation i industrien til branchens aktivitet. Det skal dog bemærkes, at det ikke er alle markeder og geografiske områder i installationsbranchen, der er præget af samme optimisme.

Nettotallet viser forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative bedømmelser. Illustration: Tekniq.
Nettotallet viser forskellen mellem procentandelene af virksomheder, vægtet efter beskæftigelse, der har angivet hhv. positive og negative bedømmelser. Illustration: Tekniq.

Relateret indhold