Anlægsbranchen har en stor udfordring, særligt når projekterne bliver meget store.
Projekterne bliver både dyrere end forventet, tager længere tid og har ikke de forventede gevinster.
På verdensplan er det tilfældet for 99,5 % af de helt store projekter.
Det fortæller Bent Flybjerg, der er professor og har forsket i emnet i en årrække, til en event arrangeret af Dansk Infrastruktur.
Løsningen, som kan få tallet ned, skal ikke kun findes i bedre risikostyring og samarbejde, mener han. Det skal lige så meget findes i viljen til at udfordre vanetænkning og lære af nye måder at organisere projekter på.
Norge har løsningen på de offentlige byggeskandaler
Den handler om at forstå, hvad der historisk har fået projekter til at gå galt, og indrette projekterne derefter, ifølge Bent Flybjerg.
– Danmark står overfor betydelige investeringer i transport-, energi-, klima- og forsyningsinfrastruktur. Men skal projekterne levere størst mulig værdi for samfundet, kræver det ikke alene en bedre risikostyring og stærkere samarbejde. Det kræver også viljen til at udfordre vanetænkning og lære af erfaringer uden for egne projekter og landegrænser, siger Bjarke Fjeldsted, chef for Dansk Infrastruktur, og fortsætter:
– Der er plads til forbedringer. Men der er også et betydeligt potentiale.
Samlebånd på byggepladsen
Bent Flyvbjerg peger på udviklingen i blandt andet Kina, hvor store dele af byggeriet fremstilles industrielt og efterfølgende samles på stedet.
Det er en helt anden måde at tænke bygge- og anlægsprojekter på. Og ikke en der bare skal kopieres over i en dansk sammenhæng.
Femern-forbindelsen forsinket igen: Åbner allertidligst i 2032
Men hvis branchen alene søger løsninger inden for de rammer, den allerede kender, risikerer den at overse vigtig viden og nye måder at skabe værdi på, pointerer professoren.
Projekter i fremtiden kan komme til at handle mere om organisering og produktion, end om hvordan man planlægger og bygger.
