Der hersker reelt stor forvirring om resultatet af forhandlingerne om politiforliget. I første omgang fremgik det, at den besparelse på erhvervsskolerne, der skulle finansiere en del af politiforliget, var taget af bordet, og Håndværksrådet glædede sig da også over, at erhvervsskolerne i hvert fald i 2016 får arbejdsro til at implementere reformen af erhvervsuddannelserne.
Men der fremgår af et notat fra Børne- og Undervisningsministeriet, at Politiaftalen skal forstås sådan, at aftalen finansieres af omprioriteringsbidraget på to procent på ungdomsuddannelserne:
Vi kommer alt i alt til at aflevere 300-400 millioner kroner, men får 150 million er kroner i nettoafregning.
Direktør Lars Kunov Danske Erhvervsskoler
– Dog ikke erhvervsungdomsuddannelserne. Det vil sige, at der stadig trækkes en omprioriteringsbidrag fra eud, men at det ikke bruges til at finansiere politiaftalen. I stedet bruges provenuet fra omprioriteringsbidraget på andre initiativer i finanslovsaftalen. Formuleringen ‘erhvervsskoler’ omfatter udelukkende eud og ikke hhx og htx. Der burde således strengt taget i aftalen have stået ‘erhvervsuddannelser’, står der i teksten fra ministeriet til Danske Erhvervsskolers direktør Lars Kunov.
Friholdes ikke
– Jeg er meget usikker i forhold til, hvad forliget indebærer for erhvervsskolerne. Af forligsteksten fremgå det, at erhvervsskolerne skal friholdes for omprioriteringsbidraget i 2016 og desuden have 150 millioner kroner til kvalitetsforbedringer. Men ministeriet slår fast, at det alene er erhvervsuddannelserne, der skal holdes fri af besparelser, mens de erhvervsgymnasiale uddannelser ikke friholdes. Sidstnævnte udgør omkring 40 procent af vores omsætning, og der skal vi stadig spare de berømte to procent i år. Vi skal også spare de to procent på erhvervsuddannelserne, men får i stedet 150 millioner kroner i kompensation. Vi kommer alt i alt til at aflevere 300-400 millioner kroner, men får 150 million er kroner i nettoafregning, forklarer Lars Kunov til Dagens Byggeri.
Dobbelt op i 2017
Han understreger også, at erhvervsuddannelserne fra 2017 skal spare, hvad der svarer til cirka fire procent i forhold til 2015, stigende til cirka otte procent i 2019:
– Vi får bare en kort time-out næste år. Det er vi glade for, men usikkerheden på skolerne er enorm. Det er i øvrigt en uholdbar situation, at vi står midt i november måned og ikke ved, hvad vi har af økonomi fra 1. januar. Derfor er skolerne nødt til at fyre folk. De glade optimister venter med at tage konsekvenserne, og det går godt nogle gange, skidt andre gange. Pessimisterne tager konsekvensen med det samme og kan sove lidt mere trygt. Det er ikke en måde at styre store statslige institutioner på, siger Lars Kunov videre, og henviser til, at alle de store erhvervsorganisationer har været ude med advarsler mod at spare på erhvervsuddannelserne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';