Netop i disse år graves der på livet løs i og omkring København, hvor Hovedstadsområdets Forsyningsselskab Hofor er i gang med en række skybrudsprojekter. Fire store projekter er afsluttet, nemlig skybrudssikring af Enghaveparken, Damhusledningen i Hvidovre, Østerbrotunnellen samt Strandboulevarden Skybrudstunnel. Tre andre projekter er startet op eller under opstart, nemlig Valby Skybrudstunnel, Svanemøllen Skybrudstunnel og Kalvebod Brygge Skybrudstunnel.
Skal sikre værdier for millioner
En analyse foretaget af Danmarks Tekniske Universitet viser, at hvis ikke vi klimasikrer mod stormflod og skybrud på et langt højere niveau, end vi hidtil har gjort, vil det koste mere end 400 milliarder kroner i tabte værdier over de næste 100 år. Så selv om de mange Hofor projekter udgør en kæmpe investering, er pengene givet godt ud. I hvidbogen ‘Vand fra alle sider truer byerne’ udtaler administrerende direktør i Hofor, Henrik Plougmann Olsen, at det er dyrt at klimasikre, men at det er dyrere at lade være.
– Vi skal sikre værdier for milliarder hos borgere og erhvervsliv mod effekterne af fremtidens klima. Det kan vi kun gøre, hvis vi fortsat kan finde plads i byen til vores projekter både over og under jorden, så vi kan lede vandet derhen, hvor det ikke skader byen, siger Henrik Plougmann Olsen, idet han understreger vigtigheden af, at både de nævnte projekter og en række andre projekter på Frederiksberg og i København skal arbejde sammen om at løse udfordringen med bortledning af vand.
Skybrudsprojekterne omfatter nemlig alt lige fra etablering af tunneler, bassiner og grønne veje til ombygning af pladser og parker samt udvidelse af åer og vandløb. Grundlæggende handler det om at sikre så meget plads som muligt i kloaksystemet, hvilket vil sige, at man gør plads til regnvand på overfladen og udvider kloaksystemet således, at man kan holde regnvandet tilbage, indtil der igen er plads til at få spildevandet til renseanlægget.
Et vildt billede fra det indre København. Men vejret bliver altså også stadig mere vildt, hvilket stiller meget store krav til infrastrukturen. Billedet er fra forsiden af Hofors hvidbog.
Etablerer kæmpe regnvandsbassin
Kun ved ekstremhændelser som f.eks. meget voldsomme skybrud kan det blive nødvendigt at lede vandet ud i havn, hav, søer eller vandløb for at undgå oversvømmelser i byerne. Ud over de nævnte skybrudstunneller skal der frem mod 2028 etableres et stort regnvandsbassin ved Kagsåparken, et projekt der etableres i samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Herlev Kommune, kommunernes vand- og spildevandsselskab Novafos samt Hofor.
Kontrakten er vundet af Aarsleff, og opgaven bliver at klimasikre Kagsåen samt hærde den mod potentielle oversvømmelser og styrke afløbssystemet omkring Kagsåparken. Projektet skal desuden være med til at forbedre vandkvaliteten i Kagsåen og forebygge, at spildevand ender i åsystemet.
Slutmålet er at forvandle Kagsåparken til en regnvandspark, der i fremtiden kan rumme ca. 100.000 kubikmeter regnvand.
Tunnel med diameter på 3,4 meter
Valby Skybrudstunnel, der etableres af entreprenørpartnerskabet MT Højgaard i et samarbejde mellem Hofor og Frederiksberg Forsyning, er en 2,4 kilometer boret tunnel, som løber fra Valby til Kalveboderne ved Gåsebækrenden og Enghave Kanal. Betonrørene bliver 3,4 meter i indvendig diameter og ligger mellem 15 og 20 meter nede i undergrunden, som består af kalk. Tunnelen skal primært fungere som bassinledning, det vil sige et underjordisk bassin, som understøtter kloaknettet.
Ganske som Henrik Plougmann Olsen understreger Henrik Bay, der er administrerende direktør i Frederiksberg Forsyning, at hvert enkelt projekt er med til at gøre en forskel, og at ingen af dem kan undværes. Valby Skybrudstunnel er en såkaldt hovedvandvej, der er afgørende for, at regnvandet kan ledes hurtigt væk fra byens overflader i forbindelse med skybrud og massiv regn.
Samarbejde på tværs af kommunerne
Svanemøllen Skybrudstunnel er et samarbejde på tværs af kommunerne i den nordlige del af hovedstadsområdet for at løse problemer med oversvømmelser her. Forsyningsselskaberne Hofor, Novafos og Frederiksberg Forsyning arbejder sammen om at anlægge tunnelen. Arbejdet med Svanemøllen Skybrudstunnel forventes startet op her i 2025, og tunnelen forventes at kunne sættes i drift i 2032. Sammenlagt 10 kilometer tunnelrør skal fungere som en ny hovedvandvej under jorden.
Tunnelrørene bliver i diameter fra 1,8 meter og op til knapt 5 meter. Det store tunnelanlæg kan rumme godt 100.000 kubikmeter vand og vil dermed også fungere som et stort bassin til at samle overløb op, som ellers vil havne i søer, kanaler og Øresund. Tunnelen anlægges med en gren fra Lygten over Ryparken til Svanemøllen Kaserne og en anden tunnelgren fra Nordkanalen via Dyssegårdsparken og Søholmlund til Svanemøllen Kaserne og derfra videre ud til en pumpestation på spidsen af Nordhavn.
Vandet presser på fra flere sider
Kalvebod Brygge Skybrudstunnel vil ligeledes blive en af flere hovedvandveje i Københavns og Frederiksberg Kommuners planlægning. Den skal kunne opsamle skybrudsvand fra Frederiksberg Øst samt Vesterbro og har en kapacitet til at kunne opbevare 10.000 kubikmeter vand, indtil der er plads på renseanlægget. I tilfælde af meget kraftige skybrud kan den endvidere lede vand direkte ud i havnen via en pumpestation på Kalvebod Brygge. Dette projekt forventes færdigt i 2027. Tunnelen bliver 1,3 kilometer lang, og rørene får en diameter på mellem 2 og 3 meter.
I hvidbogen fra Hofor forklares det, at byerne presses fra flere sider. Dels fra oven grundet mere ekstreme skybrud og vedvarende regn, dels fra neden, idet grundvandet stiger, og dels fra siden, idet vandstanden i havene stiger. Ifølge Hofor skal 3.000 kilometer rør være med til at bortlede regn- og spildevand i hovedstadsområder, og kapaciteten vil være 90.000 kubikmeter i timen til renseanlæg i Hofors systemer. Så jo, der er voldsomt stor brug for en opgradering af fremtidens infrastruktur.
