Nyt Aarhusbyggeri afleveret til Innovator

Den tidligere fragtmandscentral i Aarhus ændres til ny bydel, Åbyen, med 3.000 boliger. Nu er første projekt afleveret til bygherre.
Innovator er sammen med NREP bygherrer på bebyggelsen i Åbyen, som er opført af Raundahl & Moesby.
Innovator er sammen med NREP bygherrer på bebyggelsen i Åbyen, som er opført af Raundahl & Moesby.

Torsdag 1. juni var der aflevering af den første boligblok i Åbyen – i nyt byområde, som udvikles på den tidligere fragtmandscentral i Aarhus.

Totalentreprenøren Raundahl & Moesby har stået for opførelsen, mens Innovator sammen med NREP er bygherrer.

Bebyggelsen på samlet 7.500 kvadratmeter er tegnet af Arkitema og består af 102 lejligheder, hvoraf langt de fleste er mindre to-værelses boliger. Desuden er der etableret dagligvarebutik i stuen samt p-kælder.

På den sydvestvendte bagside er der etableret et grønt område med urbant miljø, der er delvis hævet over det omgivende terræn. Dette område støder op til et stort regnvandsbassin/sø, som binder hele området sammen og skaber en naturlig oase i fællesarealer mellem bygningerne.

Byggeriet er det første af flere boligprojekter på den store grund. Alt i alt skal der opføres 3.000 boliger i den nye bydel, der takket være den unikke placering er særdeles tæt på det centrale Aarhus. Beliggenheden lige ved Brabrandstiens natur giver samtidig nem adgang til fritidsaktiviteter som løb, cykling, rulleskøjterløb osv.

Langt de fleste af de i alt 102 boliger er mindre to-værelses lejligheder.
Langt de fleste af de i alt 102 boliger er mindre to-værelses lejligheder.

Relateret indhold