Nicaragua-kanal til 40 mia. dollars vedtaget

Et af dette århundredes største anlægsprojekter kom mandag et skridt nærmere, da den endelige placering af den kommende kanal gennem det mellemamerikanske land blev vedtaget.
Kanalen gennem Panama får nu konkurrence - eller assistance - fra en ny og mere moderne kanal gennem Nicaragua, som kommer til at kunne håndtere de helt store skibe. Foto: Colourbox.
Kanalen gennem Panama får nu konkurrence - eller assistance - fra en ny og mere moderne kanal gennem Nicaragua, som kommer til at kunne håndtere de helt store skibe. Foto: Colourbox.

Snart kan byggeriet af en 278 km lang kanal tværs gennem det mellemamerikanske land Nicaragua – fra mundingen af Brito floden i Stillehavet til Punto Gorda floden i det Caribiske Hav – tager sin begyndelse.

Panama 100 år

Mandag blev den endelige kanalføring godkendt af parlamentet i Nicaragua, hvor man hidtil har haft tre forskellige løsninger i spil.

Kanalen bliver et tiltrængt supplement til Panamakanalen, som blev færdig for præcis 100 år siden – i 1924.

Den nye kanal vil kunne håndtere skibe, der er væsentlig større end man kan i Panama. Selve kanalen vil på sit smalleste stykke således være hele 230 meter bred og 27,6 meter dyb.

Projektet anslås at komme til at koste 40-45 milliarder dollars, og lang størstedelen af anlægsudgiften kommer til at ligge hos HKND Group med en kinesisk koncern i ryggen. Koncernen skal stå for opførelse og drift de næste mange år, men med en gradvis tilbagelevering til Nicaragua.

Miljøspørgsmål

En række miljøspørgsmål skal dog afklares, inden byggeriet kan igangsættes efter nytår, men man forventer alligevel at kunne åbne kanalen allerede i 2020.

For det fattige mellemamerikanske land kan projektet komme til at betyde rigtig meget, for man forventer at etableringen af Nicaraguakanalen vil skabe arbejde til 40.000 personer.

Projektet omhandler også en lang række afledte opgaver, blandt andet etablering og drift af to store havne i hver sin ende af kanalen.

Relateret indhold