Schmidt Hammer Lassen har tegnet det, der nu fungerer som hovedindgangen til University of British Columbia i Vancouver.
Der er tale om den 25.000 m2 store MacIsaac Health Building, som skal huse en række sundhedsfaglige uddannelser.

– Som det primære ankomstpunkt til campus gentænker MacIsaac Health Building forholdet mellem bygning, landskab og offentlige rum, lyder det fra Schmidt Hammer Lassen, der fortsætter:
BIG skal tegne nyt campus på over 25.000 m2
– Bygningen er trukket tilbage fra University Boulevard, og dens placering og volumen skaber en generøs offentlig plads og en tydelig ankomst til campus.

– Stueetagen er tænkt som en forlængelse af landskabet med flere indgange, der tager afsæt i bevægelsesmønstrene på tværs af området og skaber en tilgængelig ankomst for både studerende, undervisere, medarbejdere og besøgende.
Cobe hædret for markant alu-byggeri i Malmö
– Den synlige massivtrækonstruktion bidrager yderligere til brugernes oplevelse gennem sine biofile kvaliteter. Synlige træbjælker og -søjler præger det centrale atrium og skaber et varmt og imødekommende miljø, der understøtter komfort, fællesskab og trivsel.

– Konstruktionen i stueetagen er synlig langs bygningens kant, mens ydervæggene er trukket tilbage i forhold til facaden på de øvre etager, hvilket får bygningen til at fremstå, som om den svæver over landskabet.
