Lokalplan for Skejby Company Park godkendt

Aarhus Byråd har godkendt lokalplanen for Skejby Company Park på Tueager.
Lokalplanen for Skejby Company Park er netop blevet godkendt. Visualisering: NCC.
Lokalplanen for Skejby Company Park er netop blevet godkendt. Visualisering: NCC.

Mellem Skejby Sygehus og Vestas’ hovedkvarter ligger Tueager. Her har NCC Property Development netop fået godkendt lokalplanen for Skejby Company Park – 48.000 kvadratmeter grund, der kan bebygges med op til 24.000 kvadratmeter erhvervs- og undervisningsbyggeri.

– Nu hvor lokalplanen er vedtaget, kan vi fortsætte vores arbejde med at udvikle området og igangsætte byggerier af topmoderne og fleksible kontorer, som NCC Company House, domiciler eller undervisningsbyggeri, fortæller projektudviklingschef Christian Aakjær Jacobsen.

God infrastruktur

I forbindelse med udbygningen af Skejby Sygehus anlægges nye veje i området, og sammen med den kommende letbane fra Aarhus C, som forventes færdig i 2017, bliver det let at komme til og fra det nye erhvervsområde.

Skejby Company Park etableres i centrum af et af Danmarks mest vidensintensive erhvervsområder, der allerede har tiltrukket over 150 virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Dagligt har omkring 20.000 medarbejdere deres gang i Skejby i brancher som rådgivning, uddannelse, it, sundhed, energi og landbrug.

Relateret indhold