Ingen vil have solceller

Danske boligejere har ingen konkrete planer om at opsætte et solcelleanlæg det kommende år, viser ny undersøgelse fra Bolius.
Arkivfoto af et solcelleanlæg: Colourbox.
Arkivfoto af et solcelleanlæg: Colourbox.

0 procent.

Så mange danske boligejere går med konkrete planer om at opsætte et solcelleanlæg inden for det næste år, viser en ny analyse, som TNS Gallup har udarbejdet for Bolius Boligejernes Videncenter.

3.142 boligejere har deltaget i undersøgelsen. 8 procent har fået opsat et solcelleanlæg det seneste år, mens 19 procent svarer, at de har overvejet det, men ikke decideret planlægger at opsætte et solcelleanlæg inden for det kommende år.

Markant færre installationer

Efter at den meget fordelagtige tilskudsordning til solceller blev lavet om i november 2012, har der været et markant fald i interessen for solcelleanlæg.

Fra april 2012 til april 2013 blev der opsat 80.315 solcelleanlæg i Danmark. Fra april 2013 til 27. januar 2014, hvor de seneste tal er fra, blev der opsat 5.348 anlæg, oplyser Bolius på baggrund af de nyeste tal fra Energinet.dk.

Tallene dækker over solcelleanlæg, der er blevet sat op af private boligejere samt af landmænd på marker og tage på landbrugsejendomme.

Relateret indhold