Hotel til 150 millioner kroner kan være på vej til Rømø

Projektet skal styrke helårsturismen, skabe nye arbejdspladser og støtte det lokale erhvervsliv på øen.
Projektet involverer både et hotelbyggeri og etagebyggeri bestående af offshorelejligheder. Visualisering: Überseeinsel.

Et nyt byggeprojekt med hotel og offshorelejligheder kan meget vel være på vej til i Havneby på Rømø.

Projektet omfatter et 18.000 m2 stort område, hvor der skal etableres et hotel med 80 – 92 værelser, wellnessområde, restaurant og reception samt et etagebyggeri med 72 offshorelejligheder.

Men det er kun, hvis bygherren, Denkmalstadt, får sin vilje.

Læs også

Borgerne stemte nej til 22 vindmølleprojekter: Nu kan de ende med 90 vindmøller

De præsenterer sammen med Tønder Kommune projektets udformning, miljøvurderingens konklusioner samt de trafikale og miljømæssige tilpasninger på et borgermøde på Rømø.

Forslaget er nemlig i offentlig høring frem til den 1. december 2026.

Turisme og erhvervsliv

Bygherren mener, at projektet kan styrke helårsturismen, skabe nye arbejdspladser og støtte det lokale erhvervsliv på øen.

Lejligheder skal for eksempel hovedsageligt fungere som base for de teknikere og medarbejdere, som arbejder i havvindmølleindustrien i Nordsøen. 

Læs også

Afleverer et af Tønders største idrætsbyggerier til 70 mio. kr.

Den samlede investering i projektet lyder på 150 mio. kr.

Bebyggelsen skal desuden opføre på søjler med særligt fokus på stormflodssikring og arkitektonisk tilpasning til det omgivende kystlandskab og naboerne i de såkaldte Sort Sol-huse

Relateret indhold