Det er efterhånden et anerkendt faktum, at fremtiden byder på flere og mere voldsomme storme – storme som uundgåeligt også vil resultere i stormflod. Og stormene er blot ét element af de klimaforandringer, der stiller krav om tilpasning til fremtidens udfordringer – ikke mindst for Danmarks infrastruktur.
Det gælder også Storebæltsforbindelsen, som må karakteriseres som et trafikalt knudepunkt for Danmark. A/S Storebælt har derfor bedt Cowi analysere klimaforandringernes mulige konsekvenser for Storebæltstunnelens ramper og selve tunnelen. Med andre ord: Genbesøge klimasikringen af den snart 20 år gamle forbindelse, således at sikkerheden til stadighed kan opretholdes svarende til de oprindelige designkriterier for Storebæltsforbindelsen.
Det er vigtigt at tænke klimaforandringerne ind både af hensyn til økonomien og sikkerheden.
Jan Stæhr{break}Markedschef i Cowis vand- og miljødivision
Ny viden
Siden forbindelsen stod færdig i 1998, er der nemlig kommet væsentlig ny viden og forskning til. Cowi har derfor vurderet klimasikringen af anlægget med udgangspunkt i den nyeste internationale viden og forskning.
– Det er vigtigt for os at fremtidssikre Storebæltsforbindelsen, så vi fortsat kan garantere, at sikkerheden er i top, og så der ikke ultimativt kan ske en oversvømmelse af tunnellen i forbindelse med ekstreme klimahændelser. Derfor har vi bedt Cowi kigge forbindelsen efter i sømmene – med den viden, der er til rådighed i dag. Analyserne kan vi omsætte i reelle og målrettede beslutninger, så vi er på forkant med klimaændringerne, fortæller Svend Gjerding, driftsleder for konstruktioner og geoteknik hos A/S Storebælt.
Storebæltsforbindelsen er som konsekvens af analysen da også allerede i gang med at planlægge konkrete handlinger.
Højere grundvandstryk
Cowis analyser har blandt andet omfattet studier af størrelse og hyppighed af stormflod og højere middelvandstande i havet, bølger, ekstreme regn hændelser samt påvirkninger i forhold til grundvand. De klimabetingede påvirkninger af grundvandet har haft særlig fokus, fordi højere vandstande i havet vil føre til et højere grundvandstryk i kystnære områder, også under Storebæltsramperne.
– Klimaforandringer fylder markant mere i planlægningen nu end tidligere. Det er, fordi klimaet ændrer sig hastigere. Fra 1890 til i dag er den danske middelhavvandstand i forhold til landniveau steget 8 centimeter, men kan forventes at stige med op til 70 centimeter eller mere over de næste 100 år. Der er endvidere stor risiko for at stormflodshøjderne ved ekstreme hændelser vil blive større i fremtiden. Også nedbøren i Danmark stiger mere i intensitet, end man vidste, da Storebæltsforbindelsen blev bygget, fortæller Jan Stæhr, markedschef i Cowis vand- og miljødivision, om fremtidsudsigterne.
– Desuden påvirker varierende vandstande i havet grundvandsstanden i de kystnære områder i væsentlig grad. Det bliver imidlertid ofte overset, når der fokuseres på effekten af klimaforandringerne. Men det har meget stor betydning for design og sikkerhed af eksisterende og nye konstruktioner i kystnære områder, fordi effekten heraf ikke blot kan elimineres ved at bygge højere diger, fortsætter han.
Dynamisk grundvandsmodel
Grundvandstrykket under ramperne ned til Storebæltstunnelen holdes i dag lavt via permanent drænede ramper. Når havvandstanden stiger, stiger trykket under ramperne også. For at kunne forudse udviklingen og imødegå konsekvenserne har Cowi opstillet en dynamisk grundvandsmodel, som kan simulere sammenhængen imellem varierende vandstande i havet og varierende grundvandstryk under ramperne.
Data fra blandt andet orkanen Bodil er benyttet til validering af grundvandsmodellen, og undersøgelserne bekræfter, at det er muligt at simulere den dynamiske sammenhæng imellem varierende vandstande i havet og varierende grundvandstryk.
Ligeledes er der regnet meget detaljeret på størrelsen af fremtidige klimabetingende stormflodshændelser. For at kunne vurdere effekten af ekstreme regnhændelser er der desuden lokalt opsat Mike Flood-modeller, som kan vise overfladevandets transportveje samt estimere vandmængder i forhold til afvandingssystemets kapacitet.
Diger skal hæves
Resultaterne af de udførte undersøgelser viser blandt andet, at fremtidige klimahændelser vil kræve, at digerne på Sprogø og ved Halsskov på sigt skal hæves, hvis de oprindelige designkriterier skal opretholdes.
Det kan også blive nødvendigt på længere sigt at øge pumpekapaciteten af hensyn til fremtidige nedbørshændelser. De permanent drænede ramper er robust designet, og beregningerne viser da også, at det ikke vil være nødvendigt at ændre på det permanente anlæg under ramperne for dræning og grundvandssænkning i forhold til de beregnede stigende grundvandstryk. Blot skal der løbende udføres den nødvendige overvågning og vedligeholdelse af systemet.
Jan Stæhr ser store perspektiver i at vurdere og genbesøge klimasikringen af en lang række danske anlæg. Ikke mindst når det gælder kystnære bygge- og infrastrukturprojekter – store som små.
– Det er vigtigt at tænke klimaforandringerne ind både af hensyn til økonomien og sikkerheden. Heldigvis er det ofte små og relativt billige tiltag, der skal til for at sikre tilstrækkeligt. Og især ved nye projekter gavner det helt klart projektøkonomien, hvis klimaaspekterne tænkes ind tidligt i designfasen, så man er på forkant med udviklingen, siger Jan Stæhr.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';