Nyt Hospital Nordsjælland er gået fra en pris på 5 til 11 mia. kr. Og tager 7 år længere tid at bygge.
Odense Universitetshospital skulle stå klar i 2022, men forventes nu først klar til næste år.
Niels Bohr Bygningen blev dobbelt så dyr. Femern-forbindelsen er forsinket i mindst to år. MetroCityringen blev en milliard dyrere. Og så er der letbanerne i Københavns og Aarhus Kommune, der også har været ramt af fordyrelser og forsinkelser.
Offentlige kæmpestore bygge- og anlægsprojekter har de fleste nok en fornemmelse altid bliver dyrere end planlagt og tager længere tid at udføre.
Ifølge Rigsrevisionens rapport fra 2025 er der også et tydelig mønster:
- 60 % af projekterne færdiggøres ikke som planlagt
- 20 % er mere en tre år forsinket
- 20 % af projekterne overskrider budgettet
Så er den gal igen: Supersygehus bliver 1 milliard dyrere
Endnu værre er tallene for megaprojekterne som supersygehuse og metroer.
– Det skyldes, at den politiske risikovurdering undervurderes. De ved sådan set godt godt, at det er underfinansieret fra start, siger Niels Henriksen, ejer af Make It Better Consulting.
Han indrømmer, at der er mange komplekse årsager til, at projekterne bliver dyrere eller tager længere tid.
Men han ser en konkret politisk handling, der kan opdæmme problemet: Det offentlige skal lære af sine fejl og ændre udbudssystemet.
– Vi skal have et sted til central vidensdeling for disse store projekter. Et offentligt center, der agerer sparringspartner fra den tidlige start på de store projekter, siger Niels Henriksen.
Det vil i hvert fald være et skridt i retningen væk fra konstante milliardoverskridelser, mener han.
Realistiske budgetter fra start
Problemerne starter allerede inden byggestart.
Det skyldes en ”overdreven budgetoptimisme”. Et ord, Niels Henriksen har lånt fra Bent Flyvbjerg, der netop arbejder med megaprojekter, der bliver dyrere og tager længere tid.
Optimismen skyldes både for politisk store armbevægelser og udbudssystemet.
– De budgetrammer, der sættet i udbudsmaterialet, er som hovedregel altid for små, siger Niels Henriksen.
Det skyldes ikke embedsmænd med dårlige lommeregnere eller dumme politikere.
9 ud af årets 10 største projekter er på over en milliard
Det skyldes, at det utrolig svært at vinde et udbud som entreprenør, hvis man kommer med et realistisk bud, fordi små tal ser bedre ud i offentligheden end store tal.
– Det er simpelthen politiks vanskelig at overbudgettere, siger Niels Henriksen og fortsætter:
– Ingen embedsmand vil gå med til at sige: Vi tager det dyrere bud, når der er et lavt bud på to milliarder, der møder kriterierne i udbudsmaterialet.
Derfor skal bygherren stille mere realistiske krav, når projektet sendes i udbud.
Bygherre skal spille større rolle
Entreprenøren underbyder også med vilje, mener Niels Henriksen.
De ved på forhånd, at deres penge skal tjenes på overarbejde og ekstra tilføjelser, som kommer løbende på de årelange byggerier.
Men det ikke der fokus skal rettes, ifølge ham. Disse entreprenører forsøger bare at drive forretning.
Bygherren – det offentlige – bør i stedet lave en bedre vurdering af projektet, inden det sættes i udbud.
Nyt OUH bliver 542 mio. kr. dyrere – forsinkes med yderligere 12 måneder
– Det sker, at de kaster sig ud i store projekter uden overhovedet at lave prototyper, siger han og fortsætter:
– Man burde gennemgå projektet i virkeligheden: Løbe alle de tidligere, relevante sager igennem og lave en risikovurdering på baggrund af dem.
Ved at have en central vidensbank, som både staten, regioner og kommune kan benytte sig af, kan de nemmere lære af deres mange fejl og lave en god risikovurdering af projekterne fra start, mener Niels Henriksen.
Lige nu tjener rådgivervirksomheder mange penge på at lave det arbejde i stedet, ifølge ham.
Kræver politisk handling
Region Sjælland er lige nu under politisk ildebrand på grund Nyt Hospital Nordsjælland.
Selv om det er en trist nyhed, at projektet blevet så meget dyrere for skatteborgerne, er det netop, hvad der skal til for at skabe handling, mener Niels Henriksen.
Sydeuropæisk pengeskænderi involverer OUH: Krav på 612 millioner
Når de store projekter skaber så mange overskrifter og forargelse i befolkningen, bliver det relevant for politikerne af se på rammerne for udbuddet og en central, offentlig vidensbank.
Derfor håber han, at sygehus-kaosset i Nordsjælland sammen med rækken af offentlige projekter, der er havnet i en lignende situation, nu kan få reel effekt.
– Det er ikke nok bare at fyre en projektleder eller give en politiker skylden, siger Niels Henriksen.
Samme problem optræder næste gang, hvis ikke strukturen ændrer sig.
