Boligplaner for erhvervsområde

Ejendomsgruppen Danmark ønsker at ændre en nuværende distributionscentral i Tilst ved Aarhus til boligområde med cirka 650 enheder.
Planerne for området omfatter cirka 650 boliger af forskellige typer samt dagligvarebutik og måske restaurant. Visualisering: Årstiderne Arkitekter.
Planerne for området omfatter cirka 650 boliger af forskellige typer samt dagligvarebutik og måske restaurant. Visualisering: Årstiderne Arkitekter.

Ejendomsgruppen Danmark har store planer for et industriområde på Havkærvej i Tilst, hvor GASA i dag har et distributionscenter. Projektudvikleren vil omdanne det 8,7 ha. store område til en ny bydel med ialt 650 boliger af forskellige typer.

Ejendomsgruppen Danmark har derfor sammen med blandt andet Årstiderne Arkitekter lavet et oplæg til udvikling af området.

Men for at det overhovedet kan blive en realitet er der behov for et tæt samarbejde med Aarhus Kommune.

Også butik og restaurant

De gældende lokalplaner for området giver nemlig i øjeblikket kun mulighed for erhvervsbyggeri, og der ønskes derfor igangsat en ny planlægning for området – en planlægning med hovedfokus på boligbyggeri.

Foruden ønsket om de mange boliger ønsker Ejendomsgruppen Danmark desuden at etablere en dagligvarebutik og eventuelt en restaurant.

Se oplægget her.

Relateret indhold