Et kontorbyggeri på 7.800 m2 og et parkeringshus på 9.800 m2 er på vej i Københavns Nordhavn.
Det sker, i og med By & Havn har skrevet under på en aftale om at sælge et areal på Svanemølleholm i Nordhavn til AP Pension.
AP Pension står for at opføre kontor- og p-hus-byggeriet på arealet, der ligger overfor AP Pensions eksisterende byggeri.
Når byggeriet er afsluttet, køber By & Havn parkeringshuset tilbage.
AP Ejendommes topchef stopper efter 10 år
– AP Ejendomme er utrolig glade for at kunne fortsætte sin udvikling i Nordhavnen med det seneste vundne byggefelt, siger adm. direktør i AP Ejendomme, Peter Olsson, og fortsætter:
– Området har et kæmpe potentiale, som vi ser meget frem til at realisere med denne seneste udviklingsmulighed.
Første af sin slags
Kontorbyggeriet er tænkt med ren trækonstruktion.

Parkeringshuset planlægges opført med søjler og bjælker i massivt træ og dæk i beton og beskrives som det første af sin slags i Danmark.
Parkeringshus til 180 mio. kroner tager form
På parkeringshuset arbejdes også med facadeløsninger, hvor fuldtræsfacade med brandimprægnering eller en kombination af aluminium og træ er i spil.
– Det glæder mig, at AP Pension investerer yderligere i Nordhavn, siger adm. direktør i By & Havn, Anne Skovbro, og fortsætter:
Mangel på kontorfaciliteter: Over 13.000 m2 på vej i Aarhus
– Med ambitionen om trækonstruktioner i både kontorbyggeri og parkeringshus kan projektet på Svanemølleholm blive et stærkt eksempel på, hvordan vi kan kombinere moderne arbejdspladser med nye byggemetoder og materialevalg, som vi kan tage med videre i udviklingen af området.
Byggeriet går efter DGNB Guld-certificering og forventes at stå færdigt i 2028.
