Entreprenørvirksomheden Casa A/S har sammen med ejendomsfonden Capman Real Estate netop indgået aftale om byggeprojekt på 22.000 kvadratmeter på Sundmolen i København. Det skriver Børsen.
Sundmolen er det nye boligområde i København, der er beliggende i Københavns Nordhavn.
Casa og Capman skal bygge på den sydvendte del af Sundmolen, som ligger ud til rekreative områder.
De 22.000 kvadratmeter består af tre byggefelter, som skal bebygges med rækkehuse og etagelejligheder til en samlet projektværdi af 800 millioner kroner.
