Sønderborg Havnebad
- Bygherre: Sønderborg Kommune
- Totalentreprenør: C. C. Design
- Arkitekt: Zeni Arkitekter
- Ingeniør: A1 Consult
- Teknisk rådgiver: WSP Danmark og OJ Rådgivende Ingeniører
- Byggestart: Oktober 2022
- Forventes afsluttet: Oktober 2023
- Estimeret budget: 15 mio. kr.
- Omfang: Projektet omfatter etablering af 115 meter boardwalk, et havnebad med to bassiner, et udspringstårn og -bassin, sauna samt 700 kvm opholdsdæk med plads til solbadning. Bitten & Mads Clausens Fond har givet fondsmidler til projektet.
- Kilde: SMART/Byggefakta
Egentlig var det sommerbaderne, der skulle have indviet det nye havnebad ved Sønderborgs Havnefront, men tidsplanen er blevet skubbet, og nu bliver det i stedet efterårs- og vinterbaderne, der kan få fornøjelsen af at være de første til at hoppe i vandet i de tre nye bassiner.
Zeni Arkitekter har tegnet det 700 kvm store opholdsdæk i træ, hvor der bliver rigeligt med plads til solbadning, og den 115 meter boardwalk, der sammen danner rammen om et 25-meter bassin, et udspringsbassin, et bassin med lavt vand til de små og en sauna.
Saunaen ligger på spidsen af havnebadet og får panoramaudsigt ud over Alssund.
Læs også: Vandkunsten skal forskønne Sønderborgs ‘ukendte’ havnefront
Håndværkerne skal, ifølge JydskeVestkysten, være færdige d. 10. oktober.