Kommuner gør klar til kartel-opgør

Stadig flere kommuner overvejer nu skridt mod de virksomheder, der har været indblandet i byggekartelsagen.
Flere kommuner har haft nogle af de kartelmistænke byggefirmaer på leverandørlisten, og kommunerne vil nu undersøge, om de er blevet snydt. Foto: Colourbox.
Flere kommuner har haft nogle af de kartelmistænke byggefirmaer på leverandørlisten, og kommunerne vil nu undersøge, om de er blevet snydt. Foto: Colourbox.

De fleste af de 33 virksomheder, der er involveret i byggekartellet, har fået deres navne offentliggjort. Og mange af byggefirmaernes kunder – heraf en stribe kommuner – har nøje gennemlæst listen, og de overvejer nu skridt mod byggefirmaerne. Ikke kun i de konkrete tilfælde, hvor et byggeri har været en del af kartelsagen, men også i andre byggerier, hvor kommunerne har været kunder hos de involverede firmaer. Det skriver Børsen.

Mangler indsigt

Høje Taastrup Kommune har for eksempel fem af byggevirksomhederne som faste leverandører, og det vil man nu fra kommunens side granske nøjere.

– Vi har netop taget kontakt til vores advokat for at få undersøgt, hvordan vi kan få indsigt i, om vi er berørt af sagen. Helt basalt skal vi have afklaret, om vi er blevet snydt. Vi kan se, at i perioden, hvor kartelsagen kørte, brugte vi flere af firmaerne, siger kommunens centerchef for ejendomme, John Larsen, til avisen.

Flere af de kommuner, som har haft byggesager, der er direkte nævnt i anklageskrifterne mod byggevirksomhederne, har desuden søgsmål på vej i de konkrete sager.

Relateret indhold