På Dansk Metals netop afholdte kongres blev to nye valgt ind i den forbundsledelse, der skal stå i spidsen for fagforbundet i perioden 2024-2028. Fem blev genvalgt.
Claus Jensen er for fjerde gang blevet valgt som forbundsformand for Dansk Metal. Det skete uden modkandidater. Claus Jensen blev valgt første gang som forbundsformand i 2012.
Claus Jensen siger:
– Jeg er meget stolt over at repræsentere Dansk Metals medlemmer, som sikrer, at Danmark er et produktionsland. Det er smede, industriteknikere, mekanikere og alle de andre dygtige faglærte, der gør, at vi kan konkurrere med resten af verden. I en tid, hvor der er krig og stor usikkerhed i verden, har vi mere end nogensinde brug for, at vi selv kan producere i Danmark og i Europa. Og så skal vi huske, at det er vores produktion herhjemme, der gør, at vi også har råd til at have et velfærdssamfund.
Danmark vinder guld ved WorldSkills 2024
To nye forbundssekretærer
Det var også genvalg til René Nielsen, der fortsætter som næstformand. John Larsen tager en tørn mere som hovedkasserer. Kasper Palm og Majken Baarstrøm Kidmose blev genvalgt som forbundssekretærer.
Peter Faber og Dan Mikkelsen er valgt som nye forbundssekretærer.