Danske Aarsleff er i samarbejde med tyske Hochtief Infrastructure blevet valgt til renoveringen af den slidte Salzgitterkai i Hamborg. Projektet, der er en integreret projektalliance, tæller også to rådgivende ingeniører, en virksomhed specialiseret i ammunitionsrydning samt bygherren Hamburg Port Authority – HPA.
Projektets er ret komplekst, da kajanlægget vil forblive i drift under hele renoveringen. Projektets fremdrift skal derfor planlægges ekstra omhyggeligt, så de kajanlæg, hvor der ikke foregår renoveringsarbejder, forstyrres mindst muligt.
Henning Larsen, Rambøll og Gehl vinder ’grøn lunge’ i Singapore
En anden omstændighed, der får projektet til at skille sig ud, er det innovative partnerskab, som Aarsleff indgår i – en såkaldt ipa-model, mellem Hamburg Port Authority og de tre partnere.
Der er tale om et joint venture mellem Hochtief Infrastructure og Per Aarsleff. De er ansvarlige for byggeriet, mens Wiwa Kampfmittelbergung vil stå for planlægning af sprængstofundersøgelser samt eventuel rydning af sprængstoffer fra 2. verdenskrig.
Marine konstruktioner, havne og broer
Partnerskabsmodel, kompleksitet og omfang er tre nøgleord, der karakteriserer projektet. fortæller Jesper Pilegaard, vicedirektør i Aarsleff Fundering:
– Gennem årene har vi opbygget stærke fagkompetencer, samarbejdsevner og erfaringer i udførelse og projektledelse af marine konstruktioner, havne og broer. Blandt andet vores projekt ved Masthuggskajen i Göteborg har overbevist Hochtief Hamburg om, at Aarsleff, og ikke mindst vores kvalificerede danske og tyske medarbejdere, er den rette partner til et projekt som Salzgitterkai.
Omsætningen stiger i Aarsleff – og forventningerne følger med
Projektet starter nu med ipa-fase 1 for planlægning og optimering samt fastsættelse af omkostninger. Fase 2 og dermed byggestart forventes i slutningen af 2025. Færdiggørelsen er planlagt til 2030.