Forskere: Stort, uudnyttet CO2-potentiale til mere byfortætning

En ny rapport konkluderer, at selvom tætte byer er mere CO2-effektive end spredte byer, så går meget af det nye byggeri til byudvidelse.
Størstedelen af danske kommuners byplaner sigter efter byfortætning. Foto: Gettyimages.
Størstedelen af danske kommuners byplaner sigter efter byfortætning. Foto: Gettyimages.

De seneste 10 år er der opført 50 mio. etagemeter nyt byggeri. Heraf er lidt over halvdelen blevet opført i eksisterende by, mens resten er gået til byudvidelse. Det til trods for, at 80 % af danske kommuners byplaner sigter efter byfortætning.

Sådan lyder det i en ny rapport ‘Byfortætning i Danmark – Eksempler, data og nye perspektiver’, der er støttet af Realdania.

I rapporten belyser forskerne Christian Fertner og Gertrud Jørgensen fra Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, samt Søren Smidt-Jensen, Smith Innovation, hvor bæredygtigt byfortætning egentlig er, hvor de ser byfortætningen udfolde sig, og hvordan der arbejdes med byfortætning i danske byer.

Kræver indsats for at se nye potentialer

Forskerne konkluderer bl.a., at selvom tætte byer er mere CO2-effektive end spredte byer og trods en overvægt af planer om byfortætning, så går meget af det nye byggeri til byudvidelse:

– Jeg tror, der er rigtig meget potentiale til fortætning, siger Christian Fertner.

– Mange af de store, centrale industriområder er allerede blevet omdannet. Så i mange byer skal man gøre en indsats for at se nye potentialer. Det kunne være, at man har nogle mindre områder i byen, som ikke er bebygget endnu. Det kan også være fortætning i store gårdrum kaldet infill. Men det skal gøres med omhu.

Meget spredt bebyggelse

Hertil supplerer Gertrud Jørgensen, at lokal byfortætning med højhuse ikke nødvendigvis skaber bæredygtighed:

– Derimod er det ret sikkert, at store nyudlæg af spredt bebyggelse på ‘bar mark’ ikke er bæredygtigt, og dem ser vi mange af sideløbende med fortætning, siger hun og tilføjer:

– Mellemhøje tætheder, service i området, gode muligheder for at cykle og gå, attraktive byrum og grønne områder kan balancere forskellige hensyn og skabe relativt tætte og gode byer.

Overfladeparkering fylder meget

En af udfordringerne for kommunernes byfortætningsplaner er den megen plads, der går til biler og parkering, og her kommer rapporten med en række eksempler på nye boliger bygget tæt på stationer.

Da boligerne ligger tæt på stationer, vælger byplanlæggerne at lave færre parkeringspladser. Men folk har alligevel bil og parkerer rundt om i byen, påpeger Christian Fertner:

– Overfladeparkering fylder rigtig meget, og det tager rigtig meget plads, der kunne være brugt til grønne områder, boliger eller erhverv.

Relateret indhold