Hun skal styrke Enemærke & Petersens vækstplaner

Entreprenørens nye markedschef, Maria Ellegaard Zneider, har fingeren på pulsen ift. bygherres behov og branchens kompleksitet, lyder baggrunden for ansættelsen.
- Vi står overfor en kæmpe grøn omstilling, og her vil jeg gerne bidrage til, at det sker i fællesskab mellem alle parter, siger Maria Ellegaard Zneider.
- Vi står overfor en kæmpe grøn omstilling, og her vil jeg gerne bidrage til, at det sker i fællesskab mellem alle parter, siger Maria Ellegaard Zneider.

Allerede som 19-årig debuterede Maria Ellegaard Zneider som projektassistent på MT Højgaards projekter og fortsatte i MT Højgaard under CBS-uddannelsen i ledelse og kommunikation. Hun har siden været i OBH Gruppen og senest som markedschef i arkitektvirksomheden Kullegaard.

Nu er hun den nyeste markedschef hos Enemærke & Petersen, hvor hun kommer til at arbejde med byggeprojekter i Østdanmark og slutter sig til markedschef Sophus Johannesen (Østdanmark) og markedschef Claus Kjøngerskov (Vestdanmark).

Læs også: Lokalplan på vej: Genopfører 405 boliger i stort boligområde

– Enemærke & Petersen har oplevet en flot vækst i de sidste 10 år – den vækst skal vi både understøtte og fortsætte, siger Sophus Johannesen.

– Derfor har vi hentet Maria ind, fordi hun har fingeren på pulsen ift. bygherres behov og branchens kompleksitet. Jeg ser frem til samarbejdet med Maria og er sikker på, at det vil stille os bedre i mødet med vores kunders behov, tilføjer han.

Tidlig involvering

Ifølge Maria Ellegaard Zneider er tidlig involvering og samarbejdet nøglen til disse års helt store omstilling:

– I min erfaring er rettidig involvering og dialog i byggeprocessen helt afgørende for en god byggeproces – og eftersom Enemærke & Petersen har talt for den tidlig involvering og interessebaseret samarbejde i mange år er det naturligt, at jeg nu slår mine folder her.

– Vi står overfor en kæmpe grøn omstilling, som Enemærke & Petersen er meget involveret i. Her vil jeg gerne bidrage til, at det sker i fællesskab mellem alle parter. At vi bruger hinandens nyeste viden og erfaringer allerede fra første dialog, så vi ikke skal starte forfra hver gang, siger hun.

Mangfoldig erfaring

I Ringsted-virksomheden er Sophus Johannesen glad for at kunne introducere en yderst erfaren profil til markedet:

– Maria har i de sidste 25 år oplevet utallige byggeprojekter: Både i et par sikkerhedssko på pladsen, der hvor arkitekterne slår deres første streger, og hun har set dem med ingeniørernes projekteringssyn. Hendes mangfoldige erfaring giver en markant forståelse for, hvad der skaber et godt byggeprojekt, hvor der skal tages hånd om bygherres, rådgivers og entreprenørens udfordringer og behov.

Relateret indhold