Økonomien skrider under de store supersygehusbyggerier, der både fjerner planlagte etager på byggerier, laver sygehuse uden køkkenfaciliteter og halverer administrationsbygninger.
Men problemerne burde ifølge Dansk Byggeri ikke komme bag på regionerne. I januar 2015 skrev administrerende direktør Lars Storr-Hansen en kronik, hvor han gjorde opmærksom på, at “det er ret unikt for bygge- og anlægsbranchen at dyrke netop det unikke”:
Det er mangel på respekt for skatteborgernes penge. Man kunne enten have sparet penge eller fået bedre sygehuse for de samme penge.
Lars Storr-Hansen Adm. direktør, Dansk Byggeri
– Når Maersk bygger verdens største containerskibe, bygger de ét ad gangen. Der bliver ikke igangsat fem eller ti eller tyve containergiganter simultant. De bygges successivt efter stort set de samme tegninger og med opsamling af erfaringer undervejs, så resultatet til stadighed optimeres. Mercedes og alle andre bilfabrikker laver mange prototyper. De gennemtestes under alle tænkelige brugsforhold, hvor fejl og mangler opdages og rettes, inden bilen sættes i serieproduktion. Det gælder bare ikke i byggeriet. Her har vi en kultur, hvor vi hver gang starter forfra, skrev han blandt andet.
Ikke to er ens
Og han gjorde specifikt opmærksom på supersygehusene:
– Der bygges overalt – ikke to sygehuse er ens – og bygherrerne er regionskommunerne, som hver især er i gang med en øvelse, der kræver stor faglig indsigt. Det handler om 41,4 milliarder kroner fordelt på 16 sygehuse. Men opdateret viden og erfaring om sygehusbyggeri er herhjemme forbeholdt en begrænset faggruppe. Ikke desto mindre formerer man et stort antal bygherreorganisationer, der hver især træffer aftaler med en række rådgivere, som udbyder byggeopgaverne i storentrepriser, som alle ved kræver en stor koordineringsevne hos bygherren. Risikoen for omprojektering, fejl og budgetoverskridelser i forhold til et fastlåst budget synes nærliggende, når man ikke vil udnytte de synergieffekter, der er indlysende sund fornuft i at udnytte, lød det fra Lars Storr-Hansen.
Synergieffekter
Lars Storr-Hansen siger til Dagens Byggeri, at Dansk Byggeri var blandt de allerførste, som straks ved præsentationen af de ambitiøse sygehusplaner slog til lyd for at udnytte denne mulighed for at rationalisere byggeprocessen og skabe synergieffekter:
– Vi advarede mod at sætte alle de store sygehusbyggerier i gang i ét hug. Vi anbefalede i stedet, at der blev bygget sygehuse som perler på en snor – akkurat som store containerskibe. Et sygehus er dybest set den samme konstruktion indvendig med sengeafsnit, akutafdeling, operationsstuer, gange og apotek. Men man igangsætter ikke prototyper. Det eneste, man regenererer, er fejlene, i stedet for at man lærer hen ad vejen og optimerer projekterne, siger Lars Storr Hansen.
Store besparelser
Han peger på, at der er erfaringer for, at har man først bygget noget tre-fire gange, er der besparelser på projekterne i størrelsesordenen 20 procent i mandskabsforbruget:
– Ved at opbygge bygherreorganisationer til hvert eneste projekt, sikrer man sig ikke vidensopbygning og erfaring. Det har vi i Dansk Byggeri peget på siden 2008. Det er mangel på respekt for skatteborgernes penge. Man kunne enten have sparet penge eller fået bedre sygehuse for de samme penge. Der bliver ikke meget supersygehuse over de nye hospitaler, siger Lars Storr-Hansen videre.
Han understreger, at politikerne klart har meldt ud, at der er tale om et politisk valg, når regionerne bygger de mange nye sygehuse samtidig:
– De vil ikke acceptere, at borgere i én region skal vente i eksempelvis fem år på et nyt sygehus i forhold til borgere i en anden region. Der er gået politik i det i stedet for en fornuftig økonomisk tilgang, hvor man får mest for pengene, slutter Lars Storr-Hansen.
Som Storhamborg
Dansk Byggeris administrerende direktør peger i kronikken på, at “i et lille land som Danmark – et relativt lille geografisk område med et indbyggertal på størrelse med Storhamborg – er vi i stedet i fuld gang med at bygge adskillige gigantsygehuse i overskuelig afstand til hinanden, men hvor der ikke er nogen rød tråd, der reelt binder de store projekter sammen”:
– Den arkitektoniske udformning er vidt forskellig, det samme er udbuds- og entrepriseformerne, og rationaliseringen går følgelig den sædvanlige vej, nemlig gennem barbering af projekterne, så de notoriske overskridelser af budgetterne begrænses. Det har blandt andet ført til, at ét af de nye store sygehuse helt har droppet at bygge køkkener for i stedet at satse på take-away i storskala. Tosserier, som alene må bero på en uprofessionel ledelse. Men spørgsmålet er, hvorfor vi tror, at regionerne, fordi de er dygtige til at drive sygehuse, også er de bedste til at bygge sygehuse?
