Skatteminister Karsten Lauritzen var tirsdag indkaldt til sit første samråd i Folketingets Skatteudvalg, og det handlede om BoligJobordningen – håndværkerfradraget.
Samrådet var indkaldt af socialdemokraten Jesper Petersen, der satte spørgsmålstegn ved de beskæftigelsesmæssige effekter af ordningen.
For os at se er det en forskruet opfattelse, ministerierne har af fortrængningseffekterne, og der forholder vi os fortsat retten til at være uenige.
Cheføkonom Bo Sandberg Dansk Byggeri
Men skatteministeren, der ikke lagde skjul på, at det for regeringen også var et spørgsmål om at opfylde et løfte til vælgerne, sagde blandt andet:
– Boligjobordningen har været en succes, der har været benyttet af en halv million danskere. Vi kan konstatere, at mange familier har skruet ned for gør-det-selv aktiviteter og i stedet fået professionelle til at udføre arbejdet. Vi kan også se, at det sorte arbejde er blevet mindsket – ikke så meget, som man godt kunne tænke sig, men der er en effekt, og det skal man glæde sig over. Samtidig har ordningen bidraget til vækst og beskæftigelse under en lavkonjunktur, ikke mindst i nogle af de kommuner, hvor væksten har haft lidt svære kår, sagde ministeren blandt andet.
Gjort gavn
Han slog samtidig fast, at når regeringen nu forlænger ordningen, skyldes det ikke konjunkturpolitiske årsager grunde:
– Men hvis man kommer rundt i landet og taler med små og mellemstore håndværkervirksomheder, kan man konstatere, at håndværkerfradraget har gjort gavn. Og mange er glade for, at det genindføres, sagde Karsten Lauritzen.
Der blev ikke mindst langet ud efter regeringens brug af tallene fra Dansk Byggeri, som under valgkampen pegede på, at BoligJobordningen havde skabt cirka 5000 arbejdspladser.
Uenighed
Cheføkonom Bo Sandberg fra Dansk Byggeri var til stede ved samrådet, og han er ikke uventet uenig med kritikerne af BoligJobordningen og kritikken af tallene fra Dansk Byggeri. Han afviser over for Dagens Byggeri at have overdrevet tallene:
– Vi har ikke skiftet metode eller synspunkt, siden ordningen blev indført i 2011. Det er ikke eksakt videnskab med laboratorieforsøg. Vi er uenige i Finansministeriets måde at regne på. Der er primært tre områder, vi er uenige med Finansministeriet. Det ene er en nuanceforskel omkring ‘dødvægtstabet’, det arbejde der alligevel ville blive udført, og så har vi en lidt anden beskæftigelsesmultiplikator. Der, hvor vandene for alvor skiller, er den såkaldte fortrængningseffekt af andet forbrug, hvor ministerierne regner med en voldsom fortrængningseffekt. Det hævdes, at de penge, der bruges på håndværkerydelser, i stedet ville være brugt på at købe eksempelvis mælk og leverpostej i butikkerne. Der mener Dansk Byggeri, at de penge, som anvendes på BoligJobordningen, alligevel var brugt inden for samme sektor som sort arbejde eller gør-det-selv, siger Bo Sandberg til Dagens Byggeri.
Forskruet opfattelse
Samtidig peger han på, at borgere, der har gjort brug af BoligJobordningen, har fået det billigere og derfor har flere penge til anden form for privat forbrug:
– For os at se er det en forskruet opfattelse, ministerierne har af fortrængningseffekterne, og der forholder vi os fortsat retten til at være uenige. Det, som står tilbage er, at ordningen har haft en bruttoeffekt på over ni milliarder kroner, men så trækker Finansministeriet en masse ting fra i deres regnestykke, og der er vi ikke enige. Der ser vi forskelligt på tingene, fortsætter Bo Sandberg.
Han henviser desuden til erfaringerne fra Sverige, hvor en tilsvarende – men langt mere fordelagtig ordning for borgerne – har stor opbakning:
– Jeg kunne på samrådet konstatere, at kritikerne af ordningen befinder sig i en dansk osteklokke. Man burde tage i betragtning, at man på den anden side af Øresund bruger 20 milliarder svenske kroner på deres BoligJobordning, selv om Sverige er længere fremme i et økonomisk opsving, end Danmark. Det er selvfølgelig fordi, der er nogle positive effekter. BoligJobordningen gør det sorte arbejde hvidt, skaber mindre gør-det-selv arbejde og forbedrer boligstandarden, slutter Bo Sandberg.
