Hastværk kan som bekendt være “lastværk”, og derfor har TEKNIQs administrerende direktør Niels Jørgen Hansen i et brev til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg advaret mod konsekvenserne af de foreslåede ændringer af El-sikkerhedsloven, herunder en ændring af Stærkstrømsloven.
Det understreges over for udvalget, at Stærkstrømsreglerne er afgørende for opnåelsen af den nødvendige sikkerhed omkring de tekniske installationer, som i dag er en nødvendig del af hverdagen:
Det er i højere grad den pågældende installatør, der skal færdigprojektere, og derfor er kravene til de tekniske installationsvirksomheder stigende.
Adm. direktør Niels Jørgen Hansen TEKNIQ
– Alle skal kunne anvende teknisk udstyr og installationer uden risiko for stød, brand eller personskade. I en periode, hvor de tekniske installationer bliver mere komplekse, er det vigtigt, at der er fokus på sikkerhed. Kravene til funktionalitet i bygninger og til energirigtighed kræver mere teknik. Samtidig bliver installationsopgaverne i stadigt mindre opfang specificeret af bygherrerådgivere. Det er i højere grad den pågældende installatør, der skal færdigprojektere, og derfor er kravene til de tekniske installationsvirksomheder stigende, påpeger Niels Jørgen Hansen.
Konkret vurdering
TEKNIQ mener, at det grundlæggende er rigtigt at forenkle regelgrundlaget for stærkstrøm og støtter afskaffelsen af “unødvendige danske særkrav”. Men det fremgår ikke af lovforslaget, hvilke særregler der opretholdes og/eller afskaffes:
– Vi vil derfor opfordre til, at det afklares i forbindelse med lovforslagets behandling. Vi forudsætter, at der bliver tale om en meget konkret vurdering. En national særregel skal være velbegrundet – men det er på den anden side ikke holdbart at afskaffe alle særregler fra den ene dag til den anden. Der kan opnås en betydelig forenkling i reglerne for byggeriet ved at samle reglerne for installationer ét sted – gerne i Bygningsreglementet, der allerede er forberedt for samling af reglerne om installationer, noteres det videre.
I dag reguleres installationer for el, gas og vvs af tre forskellige regelgrundlag, i to forskellige styrelser, under hvert sit ministerium:
Fravigelige normer
Internationale standarder skal fremover udgøre vejledende, FRAVIGELIGE normer, hvorved størstedelen af stærkstrømsreglerne går fra at være bindende lovkrav til at blive vejledende normer.
TEKNIQ mener, at den ændring fører til større usikkerhed om regelgrundlaget og efterlader forbrugere og branchens aktører mere usikre på, hvilke regler der gælder:
– Bindende standarder i kombination med en dispensationsmulighed fra myndighederne ville skabe større sikkerhed og tryghed – og derfor i realiteten indebære en større fleksibilitet. Et bindende regelgrundlag styret af internationale standarder vil støtte fri konkurrence mere effektivt end vejledende regler. Det er forslagets målsætning at skabe bedre konkurrence, men det skaber ikke i sig selv mere konkurrence at gå fra bindende til vejledende regler, og erfaringer fra Sverige viser, at kun et meget lille antal installationer udføres på andet grundlag end den vejledende standard.
Standarder kan undergå hyppige ændringer, og det er derfor vigtigt at undgå usikkerhed om, hvilken standard der er gældende på et givet tidspunkt, forklarer Niels Jørgen Hansen.
TEKNIQ understreger samtidig, at alle væsentlige installationsbestemmelser også i fremtiden bør findes på dansk og skal kunne erhverves af branchens aktører på rimelige, økonomiske vilkår:
– Det vil først og fremmest reducere risikoen for fejlbehæftede installationer. Det vil også – som et væsentligt rammevilkår – støtte de udførende virksomheder, påpeges det.
Giv to års respit
Niels Jørgen Hansen afslutter:
– Ved overgangen til vejledende internationale regler er det af stor betydning, at der opnås samme høje regelkendskab som hidtil. Virksomhederne har i dag et regelgrundlag, de kender i detaljer, og som bidrager væsentligt til det høje danske sikkerhedsniveau. Det er vigtigt, at et nyt regelgrundlag får samme rolle – men det kræver, at navnlig mindre virksomheder, der ikke har jurister til rådighed, også kan finde vej igennem de nye regler. Derfor er det nødvendigt, at der afsættes den fornødne tid, information og uddannelse inden nye regler træder i kraft. Det er ikke tilstrækkeligt at vedtage den nye lov i 1. kvartal af 2015 og så forvente, at alle er parat til at agere efter de nye regler, der efter forslaget skal træde i kraft 1.1.2016. Der skal afsættes mere tid. Størstedelen af regelgrundlaget kendes endnu ikke. Overgangsregler kan ikke alene løse denne udfordring, og det er ikke hensigtsmæssigt at presse så store regelændringer igennem over så kort tid….
På den baggrund anbefaler TEKNIQ, at loven og de dertil knyttede bekendtgørelser først træder i kraft to år efter lovens vedtagelse.
