Cebra vinder stort skoleprojekt i Sibirien

Cebras forslag til 'smart-skole-projekt' i Irkutsk blev valgt i tæt opløb med fem andre projekter.
Cebras vinderforslag. Visualisering: Cebra.
Cebras vinderforslag. Visualisering: Cebra.

Om projektet

  • Størrelse: 31.000 kvm samt 20 hektar masterplan
  • Arkitekt: Cebra
  • Landskabsarkitekt: Vega
  • Ingeniør: Niras

Aarhusianske Cebra arkiteker står bag vinderprojektet til et kommende 31.000 kvadratmeter stort skolebyggeri i Irkutsk i Rusland. Arkitekterne kalder selv vinderforslaget for en ‘smart-school’, og projektet er blevet til i samarbejde med Niras og landskabsarkitekterne Vega. Det skriver Aarhus Stiftstidende.

– Målet er at skabe en ny type skole, der forener arkitektur og landskab til et unikt læringsmiljø og samlingspunkt for lokalsamfundet, siger arkitekt og partner Carsten Primdahl fra Cebra til avisen.

Målet er at skabe en ny type skole, der forener arkitektur og landskab til et unikt læringsmiljø og samlingspunkt for lokalsamfundet.

Arkitekt og partner Carsten Primdahl Cebra

Et samlingspunkt

“Visionen for Smart School-projektet er at skabe en ny type af skole, der forener arkitektur og landskab til et unikt læringsmiljø og samlingspunkt for lokalsamfundet. Udformningen af projektet er baseret på et både samlende og udvidende koncept, der bygger bro mellem skole kompleks, natur og moderne samfund i form et mangfoldigt, herunder og aktivering læringsmiljø,” hedder det i beskrivelsen på Cebras hjemmeside.

Skolebyggeriet består af en ring af bygninger, der indeholder de vigtigste funktioner, og er grupperet omkring et centralt uderum. Bygningerne er forbundet af en stor tagflade med karakteristiske tagudhæng, som giver komplekset en genkendelig identitet og skaber en række overdækkede udearealer mellem de forskudte volumener.

Også boliger

Skolens pædagogiske kompleks vil have plads til 1.040 elever i alderen fra 3 til 18 år, samt en stab på over 400. Komplekset består af både før-skole, traditionel skole og gymnasium samt kultur-, fritids- og sundhedscenter, som er tilgængelige for offentligheden.

Konceptet lægger op til at mindst 15 procent af de studiepladserne er forbeholdt forældreløse børn og børn med begrænsede fysiske evner. Derfor vil der også være plads til en række boliger, hvor forældreløse børn bor sammen med deres plejefamilier.

Komplekset bliver på i alt 31.000 kvadratmeter. Visualisering: Cebra.
Komplekset bliver på i alt 31.000 kvadratmeter. Visualisering: Cebra.
Der er et barsk klima i området, som stille store krav til byggeriet. Fra 30 grader om sommeren til -30 om vinteren. Visualisering: Cebra.
Der er et barsk klima i området, som stille store krav til byggeriet. Fra 30 grader om sommeren til -30 om vinteren. Visualisering: Cebra.

Relateret indhold