Væksten skal give øget indtjening hos håndværkerne

Efter mere end et halvt årti i krisens skygge ser der nu ud til at være lys for enden af tunnelen i byggeriet. BYG 2015 sætter fokus på, hvordan man sikrer, at flere ordrer ikke bare betyder mere arbejde, men også højere indtjening.
Alle håndværkere er inviteret til BYG 2015, der finder sted i Middelfart den 22. oktober og i Hillerød den 28. oktober. Pressefoto.
Alle håndværkere er inviteret til BYG 2015, der finder sted i Middelfart den 22. oktober og i Hillerød den 28. oktober. Pressefoto.

EG Byggepanel

  • EG Byggepanel består af eksperter fra byggeriet, som giver konkrete tips og råd til håndværksmestre om, hvordan de får en bedre forretning. På BYG 2015 giver de gode råd om, hvordan man gør virksomheden klar til vækst.

Der bliver sat spotlys på den kommende vækst, når BYG 2015 slår dørene op for håndværkere fra hele landet. Her vil en gruppe dygtige håndværksmestre sammen med EG Byggepanel forklare, hvordan man med en koncentreret indsats på udvalgte kerneområder kan sætte skub i forretningens vokseværk.

– Der er sket store ændringer i byggeriet de sidste ti år. Én ting er den økonomiske krise, men også måden, vi kontakter og bruger håndværkere på i det private, har ændret sig. Samtidig har den teknologiske udvikling skabt helt nye muligheder for planlægning af hverdagen, indkøb og tilbudsgivning, siger Jørn Jensen, der er udviklingschef i Dansk Byggeri og medlem af EG Byggepanel, der deltager på BYG 2015.

I dag bruger boligejerne sociale medier og sammenligningssider til både at se anmeldelser af virksomheden og at finde frem til den bedste pris.

Jesper Dalhus Erhvervscoach og medlem af EG Byggepanel

Fem fokuspunkter

På seminaret bliver der sat fokus på fem kerneområder, der alle bidrager til en bedre bundlinje og en nemmere arbejdsdag. Blandt andet kan man med den rigtige planlægning få et bedre udgangspunkt for sin tilbudsgivning.

– Det er vigtigt, at man som virksomhedsejer ser mulighederne for at udvikle arbejdsgangene i forretningen. I dag kan du let registrere alle indkøb på det enkelte sagsnummer eller beregne tilbud digitalt ud fra omkostninger til materialer og timeforbrug. Det betyder, at du får et mere præcist overblik, så du ikke taber penge på dine projekter, forklarer Klaus Kvist Rasmussen, partner i Deloitte og medlem af EG Byggepanel.

På BYG 2015 vil nogle af de håndværksmestre, som har stor succes med at tænke i nye baner, give deres tips til, hvordan man skaber vækst i virksomheden. De fortæller, hvordan man rent praktisk kan gennemføre ændringer, så man står stærkere over for både kunder og samarbejdspartnere.

En ny måde at sælge på

En af de store ændringer, mange oplever, er måden, som kunderne vælger deres håndværker. Hvor de fleste før i tiden fik anbefalinger fra familie og venner, benytter mange sig i dag af helt andre metoder til at finde det bedste tilbud.

– I dag bruger boligejerne sociale medier og sammenligningssider til både at se anmeldelser af virksomheden og at finde frem til den bedste pris. Derfor er det vigtigt, at man som virksomhedsejer tager udfordringen op og ændrer sin tilgang til, hvordan man sælger sin virksomhed og sine produkter til kunderne, siger Jesper Dalhus, erhvervscoach i Jemac Kommunikation og medlem af EG Byggepanel.

Du kan læse mere om BYG 2015 og tilmelde dig gratis på seminarets hjemmeside.

BYG 2015 finder sted i Middelfart den 22. oktober i Hillerød den 28. oktober.

Læs mere og tilmeld dig BYG 2015 her

På Byg 2015 vil håndværksmestre og EG Byggepanel forklare, hvordan man sætter skub i forretningen. Pressefoto.
På Byg 2015 vil håndværksmestre og EG Byggepanel forklare, hvordan man sætter skub i forretningen. Pressefoto.

Relateret indhold