Torsdag holdt Raundahl & Moesby rejsegilder på to af virksomhedens byggepladser i hjembyen Aarhus.
Først handlede det om boligbyggeriet Erdahus, hvor råhusmontagen var tilendebragt. Det et projekt med 171 boliger placeret på grunden, der tidligere husede Fragtmandcentralen i bydelen Aabyhøj. Samlet er byggeriet på godt 12.000 etagemeter. Erdahus er tegnet af Arkitema Architects.
Se mere om Erdahus her.
Lidt senere på dagen kom turen til det nye klubhus, som Raundahl & Moesby opfører for AGF på Fredensvang. Aart Architects har tegnet det 1.800 kvadratmeter store klubhus, som afleveres til superligaklubben næste år i april.
Dagens Byggeri besøgte byggepladsen på Fredensvang tidligere på sommeren.