Flere i byggebranchen tænker klimavenligt

Rekordmange danske virksomheder indenfor byggesektoren har i år deltaget i konkurrencen "Byggeriets Klimapriser" og ifølge Danske Byggecentre er der mange udfordringer byggesektoren skal løse.
Carl Bladt Hansen, formand for Danske Byggecentre åbnede Byggeriets klimapriser på Blox i København.
Carl Bladt Hansen, formand for Danske Byggecentre åbnede Byggeriets klimapriser på Blox i København.

Når Danmark bygger i fremtiden, så skal det ske med fokus på bæredygtigt byggeri og et godt arbejdsmiljø lød det i åbningstalen fra Carl Bladt Hansen, formand for Danske Byggecentre.

– Vi står i byggebranchen overfor en klimudfordring og den grønne omstilling. Der har været sagt meget om, hvordan vi i branchen skal løse vores del af opgaven – dertil er vores svar, at vi som sektor, skal løse udfordringen ved hjælp af ambitiøse og politiske målsætninger og gennem innovative løsninger, lød det på opstarten af prisuddeleingsshowet i Blox i København.

Danske Byggecentre har ifølge formanden forslået, at man fra poltisk side fremsætter nogle øvre grænser for, hvor meget et nybyggeri må belaste klimaet og at der bør indføres obligatorisk dokumentation for byggematerialer.

Samtidig glæder man sig i Danske Byggecentre sig over, at branchen har taget den bæredygtige dagsorden til sig, og mener det blandt andet er blevet tydeliggjort af, at ansøgerfeltet til Byggeriets Klimapriser har været rekordstort i 2020 på trods af covid19-situationen.

Strategien vigtig

Carl Bladt Hansen mener, at der er behov for at politikerne hjælper branchen på vej mod at nå regeringens ambitiøse klimamål, og eftersom byggeriet ifølge Danske Byggecentre står for 39 procent af den samlede CO2 udledning, hvoraf de 11 procent stammer fra byggematerialer alene, så er der brug for at tænke nyt. Og det er her, en konkurrence som Byggeriets Klimapriser kan hjælpe med at finde fremtidens bæredygtige løsninger.

– Vi ønsker at fremme udviklingen af byggevarer med bedre energimæssige og klimamæssige egenskaber til gavn for klimaet og sætte fokus på virksomheder, der har iværksat en klima og en miljø og energistrategi, lød det fra Carl Bladt Hansen.

For Danske Byggecentre arbejder man nu på at få politikerne til at stille krav til dokumentationen for byggematerialer brugt i Danmark, så det bliver gennemskueligt for brugere og virksomheder at gennemskue, hvad der reelt bidrager til et bæredygtigt byggeri.

Dagens Byggeri følger op med mere nyt fra Dagens Byggeri efter præmieoverrækkelserne, der finder sted klokken 12.30.

Byggeriets klimapriser 2020 blev den 7. september uddelt i BLOX ved Københavns havnefront Foto: Jakob Tilma
Byggeriets klimapriser 2020 blev den 7. september uddelt i BLOX ved Københavns havnefront Foto: Jakob Tilma

Relateret indhold