Teknologisk Institut er gået sammen med Grundfos, AffaldVarme, Aarhus, Silkeborg Forsyning, ReMoni og TEGnology Aps om at udvikle et nyt overvågnings- og målesystem på fjernvarmen.
Systemet skal effektivisere fjernvarmenettet, opnå bedre forsyningssikkerhed og spare energi og derved i sidste ende både forbedre CO2-regnskabet og gøre varmeregningen for forbrugerne mindre.
Projektlederen, konsulent Jakob Fester, Teknologisk Institut, fortæller, at man med de præcise målinger for eksempel kan kontrollere den aktuelle tilstand i ledningsnettet, udnytte varmen i systemet bedre og hurtigere gribe ind, hvis der opstår uregelmæssigheder:
– På længere sigt kan systemet optimere fjernvarmenettet og minimere varmetabet. Derved kan der spares på produktionen af varme, uden at forbrugerne vil kunne mærke det, siger han og tilføjer:
– Man må forvente, at fremtidens fjernvarme bliver mere og mere digitaliseret, ikke mindst i styringen af systemerne. Jo mere præcist man kan overvåge nettet og styre det, jo bedre kan man også producere og distribuere varmen.
Bør være langt mere fleksibelt
I dag er realtidsmålinger af temperatur, flow og tryk i fjernvarmenettet begrænset til få steder i ledningsnettet, blandt andet fordi størstedelen af varmeledningerne er gravet ned under veje og fortove.
Derfor har forsyningsselskaberne en stor efterspørgsel efter en kommercielt tilgængelig teknisk og økonomisk rentabel løsning, der kan supplere eksisterende målinger og smart meter-data, dvs. data fra fjernaflæste varmemålere i fjernvarmenettet.
– Som stor fjernvarmeforsyning med over 45 lokale ledningsnet har vi behov for smarte data-drevne løsninger baseret på reelle målinger til at drive og overvåge vores fjernvarmelevering på en energieffektiv måde, siger fjernvarmechef Elsebeth Arendt, AffaldVarme, Aarhus, og tilføjer:
– Målepunkter i ledningsnettet bør være langt mere fleksible således, at de på en prisbillig måde kan justeres eller udvides i takt med byens udvikling.
Tilpasning til konkrete behov
Et af de få steder, hvor man i dag kan få adgang til måling på nedgravede fjernvarmerør i drift, er i fjernvarmebrønde.
Der er dog sjældent adgang til strøm, og der er dårlige sendeforhold for måle-sensorer, som skal sende data tilbage til kontrolcentrene. En reel udfordring, og så er der samtidig begrænset fysisk adgang til de fleste brønde.
Derfor skal der udvikles pålidelige clamp-on sensorer, som enkelt kan monteres på fjernvarmerørene. Sensorerne skal trække strøm fra det varme vand og transmittere data retur til kontrolcentralen via solcelledrevne trådløse mellemstationer.
– Digitalisering af fjernvarmenettet giver adgang til mere viden, samtidig med at man sparer mandetimer til inspektion. For eksempel til at optimere vedligeholdelsen, opspore eventuelle lækager og producere varmen til slutbrugerne under optimale former, siger Jakob Fester og forklarer, at et centralt element i projektet bliver en tilpasning til fjernvarme-distributørernes konkrete behov:
– Her vil man i projektet koncentrere sig om at indsamle få, men relevante og pålidelige data – frem for at miste overblikket blandt for mange, mindre velunderbyggede målinger. Hvad der præcist er behov for, hvor tit der skal måles osv. vil blive afdækket i tæt dialog med repræsentanter for slutbrugerne; AffaldVarme Aarhus og Silkeborg Forsyning, lyder det.
Projekt-DH Sensor Power er støttet af Energistyrelsens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram, EUDP.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';