Danskere rykker grænser for en bæredygtig by – i Köln

Arkitekterne fra Adept vinder endnu et tysk projekt - denne gang med en alternativ tilgang til fremtidens byudvikling, hvor bæredygtighed og natur er de primære drivkræfter for en ny urbanisme.
Designet trækker på den lokale historie om bosættelse, naturen og de omkringliggende skove med fysiske rammer defineret af jordtyper, beplantning, brugen af vand, sol- og skygge og de skiftende årstider.
Designet trækker på den lokale historie om bosættelse, naturen og de omkringliggende skove med fysiske rammer defineret af jordtyper, beplantning, brugen af vand, sol- og skygge og de skiftende årstider.

Sammen med deres hollandske samarbejdspartner Karres En Brands er Adept kåret som vinder af udviklingen af over 80 ha i Köln.

Med vinderforslag, WoodHood, hylder arkitekterne med samarbejdspartnerne Argus og Metabolic Ebenezer Howards velkendte Garden City-plan.

WoodHood er dog mere end den klassiske haveby: Det er en vision for en ny urban typologi med en strategisk tilgang til bæredygtig byudvikling – en radikal måde at gentænke sammenhængen mellem by og landskab.

– Hele processen for udviklingen af WoodHood er tilrettelagt i dialog med en række lokale interessenter for at sikre forankring. WoodHood er en ny type by, hvor man bor i kollektive fællesskaber i tæt relation til naturen. Den overordnede tilgang rykker grænserne for at skabe et pilotprojekt for fremtidens bæredygtige urbanisme, siger Martin Laursen, partner, Adept.

5 individuelle kvarterer

Der er tale om en bydel i sig selv og ikke en forlængelse af den eksisterende by. WoodHood består af 5 individuelle kvarterer – hver med sin egen karakter og funktioner.

Lokalområdets store landskabsressourcer og den unikke beliggenhed har inspireret til en alternativ tilgang til udviklingen: I stedet for at definere bydelens struktur gennem bygningstypologier, gader, pladser eller teknologi er udviklingen af Woodhood defineret af landskabet og dets kulturelle spor.
Lokalområdets store landskabsressourcer og den unikke beliggenhed har inspireret til en alternativ tilgang til udviklingen: I stedet for at definere bydelens struktur gennem bygningstypologier, gader, pladser eller teknologi er udviklingen af Woodhood defineret af landskabet og dets kulturelle spor.

Planen kombinerer en tydelig bymæssig struktur med et næsten landsbyagtigt fællesskab, der definerer en ny måde at bo i byen på. Den historiske landskabsstruktur af skove og marker er integreret i WoodHood med vægt på at forstærke muligheden for fællesskaber og kollektive funktioner, at minimere brug af arealer til det private rum og for at forbedre kvaliteten af de offentlige rum.

De åbne grønne områder danner et komplekst økosystem, der bidrager til klimabeskyttelse, vandlagring, mikroklima og økologi.

Mobilitetsnettet er baseret på et finmasket netværk for cykel- og fodgængertrafik. Et differentieret netværk af stier gør brug af cykel eller gang attraktivt og sikrer gode forbindelser til den eksisterende by. Adgang for motoriseret individuel trafik er tilladt, men tilskyndes ikke.

– WoodHood består af en række mindre kvarterer med varieret tæthed og karakter – fra mere urbant og defineret til mere naturbaseret og med en porøs struktur. Designet integration med landskabet sikrer både bykvalitet og forbindelser til den eksisterende by allerede fra de første faser, siger Darius Reznek, partner, Karres En Brands.

Relateret indhold