MgO brugt i danske byggerier
- – Er uegnede til anvendelse som vindspærre i det danske klima.
- – Indeholder saltet MgCl2, der er vandsugende.
- – Afgiver vand efter ca. 7 døgn ved 90 % RF, hvilket optræder store del af vinterhalvåret i DK.
- – Plader mister med tiden deres sammenhængskraft fordi bindemidlet dekomponerer.
- – Medfører korrosion på tilstødende, ikke rustfri metaldele, når pladerne afgiver saltholdigt vand.
- – Medfører at tilstødende træ bliver mere fugtsugende end normalt træ, når de opsuger saltholdigt vand.
- – Kan medføre skimmelvækst.
- Kilde: Bunch Bygningsfysik, 2015
I efteråret 2014 opdagede man, at vindspærreplader af magnesiumoxid (MgO) sugede fugt og skadede de bygninger, de var brugt i. Den slags plader var kommet til Danmark i 2010, og på få år blevet den mest brugte vindspærreplade til lette facadekonstruktioner. De var billige og nemme at bygge med. Opsat i lette facadekonstruktioner mellem facadebeklædningen og isoleringen ind mod huset for til at holde vinden ude.
Fordi salt var en af ingredienserne i pladen, så opførte MgO-pladen sig som de populære affugtere, hvor saltet suger fugt ud af luften og lader det dryppe ned i en beholder.
Det danske klima har mange og lange fugtige perioder. Så vandet løb ned af pladerne inde på bag facadebeklædningen og fik træ, vinduer og døre til at rådne og metal til at korrodere.
MgO-pladerne græd, som man populært sagde om de saltholdige dråber, der piblede ud fra pladerne. Og det gjorde ejerne af bygningerne også.
Skaderne var ofte store og udviklede sig på kort tid. Det betød, at det var nødvendigt at udskifte mange tusinde MgO-plader meget hurtigt.
MgO var førstevalget på tusindvis af byggerier
Byggebranchen anslog selv, at der var opsat 1-2 mio. kvadratmeter MgO-plader, og at de i 2012 havde 75 procent af markedet.
Den udbredte anvendelse gjorde, at Byggeskadefonden, som skal sikre byggekvaliteten i det almene og offentligt støttede byggeri, anslog af udgiften til udskiftning af MgO-pladerne inden for deres område alene ville løbe op i 450 mio. kroner.
Der opstod hurtigt tvivl om, hvem der skulle betale MgO-regningen. Var det bygherren selv, som ejede bygningen, byggemarkedet, der havde solgt pladerne, rådgiveren der havde foreskrevet pladerne eller entreprenøren, der havde anbefalet brugen af dem.
Alle afviste at betale. De henviste til, at MgO-pladerne som vindspærrer var nye på det danske marked, og at der ikke var viden om deres uheldige, fugtsugende egenskaber, da de blev brugt.
Kører sager i voldgiftsretten
Byggeskadefonden indledte derfor en række sager ved Voldgiftsnævnet for byggeri og anlæg. De er løbende blev afgjort og de sidste fem er nu under behandling.
Undervejs har voldgiftsretten flere gange fastslået, at MgO-plader er uegnede som vindspærreplader i det danske klima og truffet principielle afgørelser, der har placeret ansvaret.
Afgørelser, som har reduceret renoveringsudgifterne hos de almene bygherrer til foreløbig 150 min. kroner – langt under det frygtede. Den endelig regning kendes dog først, når de sidste sager er endeligt afgjort.
Ansvar afhænger af tidspunkt for produktvalget
I den første principielle afgørelse fastslog voldgiftsretten, at det muligt at konstaterer pladernes fugtsugende egenskaber allerede i 2010 blot ved at bruge datidens kendte undersøgelsesmetode. At MgO-pladerne altså var uegnede at bygge bygge med.
Derfor kunne der heller ikke være tale om, at om en såkaldt udviklingsskade, hvor et ellers anerkendt system svigter. Derfor var det heller ikke bygherre selv, der skulle bære den økonomiske risiko ved materialevalget.
I den anden principielle afgørelse, bekræftede voldgiftsretten dette og tilføjede, at MgO-plader ud over at være et gængs og anerkendt produkt tillige skal være gennemprøvet i en sådan grad, at produktet kan anses for forsvarligt og fornuftigt til formålet.
I en tredje principiel MgO-afgørelse fastslog voldgiftsretten, at der 27. december 2013 kom et erfaringsblad fra Byg-Erfa som blåstemplede magnesiumbaserede plader som alment teknisk fælleseje, og dermed som ok at bygge med. Fra denne dato overgik risikoen for eventuelle skader fremkommet fra valget af MgO-plader til bygherren.
Grundig rapport trak tæppet væk under MgO-pladerne
Så i marts 2015 blev en undersøgelse fra fagekspert, civilingeniør Tommy Bunch fra Bunch Bygningsfysik, offentliggjort. Den fastslog, at der var store problemer med MgO-plader, og Byggeskadefonden fulgte op med advarsler mod at bruge dem.
Og eftersom det nu var kendt i offentligheden, at pladerne var problematiske, var det heller ikke længere bygherre, der selv skulle stå med risikoen ved at vælge MgO-produkter, hvis de alligevel var blevet brug i et byggeri.
Læs rapporten om fugt og korrosion i MgO-plader her
Fremadrettet: husk kvalitetssikringen
Med de principielle afgørelser fra Voldgiftsretten, sidstnævnte fra september 2018, blev det lettere at placere ansvaret og afslutte sagerne ved forlig. Ofte til fordel for Byggeskadefonden, som indtil nu har kunnet nøjes med at dækkes byggeskader for 150 mio. kroner er sluppet billigere end ventet.
For at undgå at havne i ligende type sager, anbefaler Byggeskadefonden, at kvalitetssikring prioriteres, og at kvalitetssikringsbekendtgørelsen samt Byggeskadefondens guider følges. Ved at kvalitetssikre forebygger man svigt, fejl, mangler og skader.
– Vi anbefaler også, at bygherre er opmærksom på, om et produkt er gennemprøvet. Der skal udarbejdes en risikoerklæring med henblik på at finde den mindst risikobetonede løsning, skriver Byggeskadefonden afsluttende i sin Årsberetning 2020 om MgO-sagerne.
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
'; 
';